8. september 2020

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Håbløshedens klimaks

Timingen kunne ikke have været mere håbløs: Kort efter Bilkommissionen i går præsenterede sine anbefalinger til at ombytte benzinbiler til grønnere elbiler, blev det nye parti Frie Grønne lanceret. Håbløs timing? Umiddelbart lyder det jo som den perfekte storm, særligt fordi Bilkommissionen straks er blevet kritiseret for at være uambitiøse på klimaets vegne. Men om […]

Kære læser

Cobra Kai er en knytnæve af nostalgi

På papiret er Cobra Kai næsten dømt til at fejle. Serien tager udgangspunkt i de gamle Karate Kid-film fra 80’erne og spoler handlingen godt 30 år frem i tiden. Skuespillerne er de samme som dengang, men med rollerne byttet om: Nu er det Johnny fra den onde karateklub Cobra Kai – ham, som Daniel-san besejrer […]

Spisesedlen

Coronareglerne strammes i København og Odense. På et pressemøde i går informerede sundhedsminister Magnus Heunicke om, at coronasmitten nu er så voldsom i Odense og Storkøbenhavn, at der er behov for yderligere restriktioner. Derfor bliver forsamlingsforbuddet her sat ned fra 100 til 50, beværtningers åbningstider forkortes til midnat, og den planlagte tilskuerudvidelse til sportsbegivenheder bliver sat på pause.

Navalnyj ude af koma. Den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj ligger ikke længere i kunstigt koma, og han reagerer nu på lyde. Det er meldingen fra det tyske hospital, hvor Navalnyj er indlagt. Navalnyj ankom til det tyske hospital efter pludselig at være faldet om på et indenrigsfly i Rusland. Ifølge de tyske myndigheder er oppositionspolitikeren blevet forgiftet med stoffet Novichok

Bortførte hviderussiske oppositionsfolk set ved grænsen. Ifølge den hviderussiske opposition blev tre af deres ledende skikkelser mandag bortført. Nu fortæller en hviderussisk grænsevagt, at de tre oppositionsskikkelser er blevet set krydse grænsen fra Hviderusland til Ukraine. Det skriver Reuters. EU har været ude og true Hviderusland med sanktioner, hvis landet ikke frigav sine politiske fanger.

Rekordfå huse til salg. Ikke siden 2007 har der været så få huse til salg på det danske boligmarked. Ifølge Ritzau var der tæt på 29.000 huse til salg i slut-august. Det er knap 20 pct. færre end sidste år. Samtidig er husene blevet dyrere. Husene udbydes til priser, der er 2,4 pct. højere end for et år siden.

Von der Leyen udpeger ny EU-kommissær. Formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, har udpeget Mairead McGuinness som Irlands nye EU-kommissær. Det sker, efter forgængeren, Phil Hogan, trak sig fra posten i august. Udskiftningen har desuden fået von der Leyen til at lave en mindre kommissær-rokade. McGuinness skal nemlig ikke være handelskommissær som Hogan var det. Hun bliver i stedet kommissær for finansielle tjenester, mens den nye handelskommissær bliver Valdis Dombrovskis, der i dag er ledende næstformand i EU-kommissionen.

Et sidste ord

Vi ønsker partiet Frie Grønne tillykke. Hvis det nu alligevel ikke går, så kan de jo altid finde på noget andet. Fx et strategospil med fotomodeller.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12