1. oktober 2022

Næste udgave 03:20:08

Foto: Jl Rosa/AFP/Ritzau Scanpix

Kære læser

Hvor skrøbeligt er Brasiliens demokrati?

Søndag er der præsidentvalg i Brasilien. Den gode nyhed er, at brasilianerne ikke mere gider se på den højreorienterede militærmand Jair Bolsonaro. De gider ikke have ham rendende rundt i præsidentpaladset, de orker ikke længere lægge øre til hans menneskefjendske, realitetsresistente, anti-demokratiske holdninger. Han har gjort det sværere for de fattigste at få adgang til uddannelse, […]

Læs mere

Ugen

1

Kan du huske 2017 – året efter briterne stemte for Brexit, og Donald Trump blev præsident? Dengang man talte om Frexit, Italeave og frygten for højrepopulistiske sejre ved europæiske valg? Året blev ikke som mange gruede for. Til gengæld tager højrepopulismen nu revanche i Italien. Mandag skrev Oliver Stilling om den nye italienske regering, der skal ledes af Giorgia Meloni: “Som forperson for det nyfascistiske parti Italiens Brødre (Fratelli d’Italia), som hun var medstifter af i 2012, har Giorgia Meloni tordnet løs mod illegale flygtninge, ‘LGBT-lobbyen’, EU, de internationale finansielle markeder.” Et højrepopulistisk oprør har fundet vej til de øverste magtlag i Italien.

I analysen står det ganske anderledes til. Her hjemsøges du ikke af skrækhistorier fra gamle dage. Nej, her kan du læse, at klimakampen ikke længere kun er et oprør på gaden, men også inden for systemets rammer. Der er nemlig en stigende tendens til at føre retssager på klimaets vegne. Og i Danmark har vi nu taget hul på den allerførste i landet. Emilie Ewald fremlagde sagen.

2

I omsorgssektoren har man så småt lagt det oprørske på hylden. Her nøjes underbetalte sygeplejersker og sosu-assistenter med at håbe på, at regeringen vil give dem mere i løn, mens vikarbureauer udnytter systemet for mere lukrative ansættelser for læger. Velfærdssamfundet taber, hvis omsorgspersonale ikke får højere løn og bedre arbejdsvilkår, skrev Emilie Ewald tirsdag og fortsætter: “Når regeringen danser rundt om de såkaldt varme hænder’, kan man godt blive i tvivl om, hvorvidt statsministeren har (honning)hjertet på det rette sted.“

I Libanon er de færdige med at håbe på, at deres regering løser samfundets problemer. Så når bankerne på grund af landets økonomiske krise ikke vil lade deres kunder hæve penge, røver kunderne banken. Ja, du læste rigtigt: Almindelige borgere i Libanon stjæler deres egne penge. Det skrev jeg – Xenia Heiberg Heurlin – om i analysen.

3

Onsdag var der ikke andet for end at skrive om gaslækket fra de to Nord Stream-rørledninger. Ingen ved tilsyneladende, hvem der står bag de mystiske eksplosioner. Til gengæld har man fået øje på en anden, der muligvis også leger med statens sikkerhed. Det er en tidligere chauffør for Statsministeriet, der er tiltalt for “grov forsømmelse og skødesløshed“, fordi han har brugt ministerbilen til romantiske stævnemøder – og samleje på Mette Frederiksens bagsæde. Kan der være tale om et stille oprør mod ministerchaufførernes efter sigende dårlige arbejdsvilkår? Det spekulerede Emma Louise Stenholm på, mens vi venter på en forklaring på de eksploderede gasrør.

I analysen var der premiere (!) på Feuilletons – Føljetons europæiske Doppelgänger – nye reportageserie. Her rejser vi rundt i Europa for undersøge, hvordan vi opnår målet om at blive verdens første klimaneutrale kontinent i 2050. I første afsnit tager Astrid Plum dig med til Nederlandene, hvor problemerne er vandrette og løsningerne lodrette. Voksende vandstand truer nemlig med at synke den lave nation, mens landbruget stiger til vejrs med vertical farming.

4

Hjemme i kongeriget findes problemerne i de øverste samfundslag. Dronningen har i hvert fald hidset sin søn, Prins Joachim, noget så gevaldigt op, efter hun har frataget hans børn titlerne prinser og prinsesser. Torsdag rådede Oliver Stilling “Joachim og rosset“ til ikke at lade deres arbejde diktere deres identitet med budskabet: “Kom videre!“

Prins Joachims gren af den kongelige familie er ikke de eneste, der panikker for tiden. Det samme gør det politiske etablissement i Danmark. Gaslækket har fået de danske politikere til at ryste i bukserne over, at en hybridkrig nu raser. Samme panik findes til gengæld ikke hos vores nordiske naboer. Lars Trier Mogensen skrev om, hvordan Sverige, Finland – og formentlig også Norge – er velforberedte, når det kommer til diffuse angreb som eksplosionerne på Nord Stream:

“Hvis de danske politikeres aktuelle panikanfald har skabt nervøsitet, eller man blot kender nogen, der pludselig er blevet angste for skibskatastrofer, hærværk og pludselig død, kan det anbefales at lave Sanna Marin-testen, som i alt enkelthed går ud på at spørge sig selv: Virker Finlands statsminister bange? Er 36-årige Sanna Marin gået i panik? Hvis svaret er ja, så er det tid til at søge skjul. Ellers skal man bare bevare fatningen og fortsætte livet.“

5

Mens hybridkrigen kommer som en overraskelse for de danske politikere, har de længe vidst, at det danske herrelandshold i fodbold skal til Qatar. Alligevel har kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) stadig ikke besluttet sig for, om hun skal rejse med. Emma Louise Stenholm undersøgte ministerens dilemma i fredagens Kære læser.

I analysen gik hun videre til at skrive om de konsekvenser, politikernes beslutninger har for almindelige mennesker. Radwan Alfares er uddannet tandlæge fra Hama University i Syrien, men har fået afslag på at arbejde i Danmark, og er derfor nu som 56-årig sendt tilbage på skolebænken. “Jeg bliver ked af det, når jeg ser min familie eller andre flygtninge blive behandlet anderledes i andre lande. Mine tandlægevenner, der tog til Sverige, Tyskland og Holland startede deres jobs efter bare et eller to år. De fandt en vej for deres liv og for deres børns fremtid. Her er alle vinduer lukket for mig.“ /Xenia Heiberg Heurlin

Det bedste vi har set

Illustration: Xenia Heiberg Heurlin

Tal om det

Ved kaffemaskinen er det mere acceptabelt at tale om vejr end om løn. Institut for Menneskerettigheder har kortlagt, hvordan lønsnakken blandt kollegaer trives på de danske arbejdspladser. Resultatet er, at den har trange kår, i hvert fald for over halvdelen af lønmodtagerne. Rapporten er fra 2017, men det gør ikke den ikke mindre aktuel. Allerede i studiejobbet viser lønforskellene sig nemlig, hvor mænd i gennemsnit tjener 13 kr. mere end kvinder. Så tal dog om det, for filan!

Screenshot fra Ekstra Bladets video.

Bag om scenen

Hvordan fik Ekstra Bladet interviewet med den nærmest grædefærdige Prins Joachim, hvis børn var “gjort fortræd“ ved at få frataget titlerne som prinser og prinsesser? Journalisten har fået sig en snak med journalist Caroline Bilstrup, der var troppet op kl. 6 om morgenen foran den danske ambassade på Avenue Marceau i Paris. Her ventede hun så ellers bare på, at prinsen kom forbi, indtil der var bid på krogen: “Jeg har efterhånden lært, at det er godt at lade folk tale ud og give dem de her ekstra sekunder, end hvad man selv synes er behageligt at være i.“

Getty Images/Jezebel

Hvem må vise røv på Instagram?

Pornhub har ikke længere en profil på Instagram. Den blev slettet af platformen uden forklaring eller advarsel. Det har nu fået dem til at råbe “hykleri!“. Hvis man vil se bryster og baller kan man nemlig bare hoppe over på Kim Kardashians profil. Instagram har i lang tid smidt sexarbejdere ud af platformen og censureret hashtags som #stripper, men hvad der præcis er op og ned i den her sag – der jo altså involverer en virksomhed, hvis moderselskab sagsøges for at vise børneporno – det kan Jezebel gøre dig klogere på.

Mustafah Abdulaziz/Huck

Det er stadig svært at få Žižek til at holde mund

“Undskyld for at sige det her midt i al lidelsen. At krigen bliver ved, er godt i den forstand, at det konfronterer Vesteuropa og Rusland med det faktum, at vi er vant til at tro, at krige sker ude i verden […] Måske håber jeg, at det her bliver en opvågning. Vores grundlæggende problem i dag er vores manglende evne til at handle, det er min primitive psykologiske analyse. Sammenholdt med vores hyperaktivitet. Vi er så aktive hele tiden. Man arbejder og bekymrer sig så meget om sin karriere og så videre, at man ikke har et øjeblik til at træde tilbage og virkelig tænke.“

+ Hvem har brug for et skab, når man kan opbevare sit tøj i køkkenet? Skøn, gammel video af den slovenske filosof, der viser rundt i sit outrerede hjem.

Illustration: Midjourney og Føljeton

Druknet og digitaliseret

I år 2100 vil østaten Tuvalu formentlig være forsvundet. Til den tid har den stigende vandstand nemlig sat øerne under vand. Det rejser spørgsmålet om, hvordan man skal bevare de samfund, der bliver ofre for klimakrisen? For Tuvalu bliver løsningen måske at genopføre landet i den virtuelle verden. The Guardian har historien.

Alex Wegmann

Hvad vi kan lære af albatrossen

Fremragende konklusioner fra videnskabsmagasinet Nautilus: “Ingen dyrearter synes at have udviklet sociale normer for at straffe personer for at indgå i en akt med en af samme køn. Selv om tiltrækning af det samme køn ikke er enestående for mennesker, er homofobien det derimod.“ Eller tag underrubrikken: “Homoseksuelle par findes overalt i dyreriget. Det er bare kun mennesker, der gør et stort nummer ud af det.“

Et sidste ord

Hvorfor er det, at vi nærmest per automatik går og ønsker hinanden god weekend?

Alt det værste,
Føljeton

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12