“Da danske soldater over hals og hoved blev fløjet til Grønland i januar i år, medbragte de sprængstoffer, så de kunne ødelægge blandt andet landingsbanerne i Nuuk og Kangerlussuaq. Det skulle forhindre amerikanske militærfly i at landsætte soldater på øen, hvis præsident Donald Trump i yderste konsekvens valgte at ville tage Grønland med magt.” DR har brugt et år i tæt kontakt med kilder fra toppen af det sikkerhedspolitiske Danmark.

Vi er nu godt og vel en måned inde i ildhestens år, der lovede at indvarsle forandring og ny energi. Hvis man har snakket med en kvinde i alderen 20-30 i de sidste par måneder, har man måske hørt om ildhesten. Det er fordi hun og resten af TikTok chinamaxxer. Vi er gået ind i vores “chinese era”. Hvis intet af det sådan rigtig giver mening for dig, så læs journalist Karina Marie Lin Halskovs gennemgang af internetfænomenet – og hvad det betyder for Kinas bløde magt.

Hvis det lyder som en kult … så er det sgu nok en kult. Podcasten ‘Sounds Like A Cult’ dykker hver uge ned i et kulturfænomen, der, ja, lyder som en kult. Tidligere har pilates, romancelitteratur, Joe Rogan, ChatGPT og podcastværter været oppe at vende. Nyligt blev det så manosfærens tur, hvilket føles meget rammende oven i, at den britiske dokumentarist Louis Theroux’ nye dokumentar om emnet er landet på Netflix. Den er en anbefaling i sig selv. Lyt og lær om de kulte, der omgiver os – her om mænd, der hader kvinder.

“Kære dagbog/ I dag var en underlig dag, men det er også den bedste dag i mit liv. Jeg var sammen med bedstemor Sônia og MIN MOR KOM HJEM! Jeg er ligeglad med at tage i skole i morgen. Min mor er hjemme./ Kys/ Amanda.” Journalisten Amanda Marton Ramaciotti skriver om sin opvækst med en mor, der havde skizofreni og frygten for selv at udvikle det. Moren sendte breve fra det psykiatriske hospital og spurgte ind til, hvordan hun og hendes søskende havde det – men Ramaciotti har slet ikke nogen søskende.

På italiensk findes udtrykket ‘umarell’. Det beskriver en pensioneret mand, som bruger sin tid på at kigge på byggepladser og give ofte uønskede råd til de arbejdende. I samme boldgade findes der mændene, som overvåger nyhederne intenst – eller som det kaldes på internettet: “At monitorere situationen”. Det er mænd, der bruger fritiden på at dobbelt- eller måske endda trippelscreene nyheder. Det kan være oliepriser på den ene skærm, en nyhedsudsendelse på den anden og en gruppechat om nyhederne på den tredje. InsideHook skriver mændenes reality-tv.

“Når mennesker med ikke-hvid hudfarve er afbildet på middelalderlige billeder, har forskere typisk set dem i enten ophøjede eller undertrykte positioner. Skak afslører en anden, mere kompleks historie,” siger forskeren Dr. Krisztina Ilko, der har forsket i middelalderens skakspil. “Skak opererede på et andet plan, hvor folk kunne interagere med hinanden som ligeværdige, uanset deres hudfarve. Det, der betød noget, var ‘hvem er klogere?’, ‘hvem kan vinde?’, ikke ‘hvem er mere magtfuld eller socialt overlegen?’” Tag et slag ovre hos The Guardian.

USA er ikke længere et liberalt demokrati. Det er konklusionen på V-Dem-instituttet på Göteborg Universitets seneste rapport om demokratiers tilstande verden over. USA er sendt tilbage til samme niveau af demokrati som i 1965, hvor universel stemmeret lige “de facto” var blevet indført. Den svenske journalist Martin Gelin opridser konklusionerne.

+ Hele rapporten.

I starten af marts trådte en lov i kraft i Rusland, der kræver at teleoperatører blokerer for internetadgangen, hvis den russiske sikkerhedstjeneste ønsker det. Kort efter havde russere problemer med at ringe og sende sms’er. Kreml modarbejder også det sociale medie Telegram. Og det kan blive et problem for staten selv, for som en russisk soldat siger til Politico, foregår al militær kommunikation over platformen.

Vands hårdhed, alkalinitet og dens pH-værdi er noget, som kaffenørder går op i. For god kaffe starter med godt vand, og det vidste man allerede godt for flere hundrede år siden. Kaffemediet Sprudge tager læseren tilbage til det osmanniske rige, hvor kaffebrygning for sultanen var et ritual fyldt med mennesker, der betjente hver sit kaffebrygningsremedie. En af de vigtigste funktioner var vandbærerne, som hentede vand fra en kilde i Istanbul og fragtede vandet i særlige lædersække, der bevarede vandets smag.

I 2018 bliver journalisten Mostafa Al-A’sar kidnappet af den egyptiske regering. Eller han ‘tvangsforsvinder’. I to uger har han intet navn, ingen kontakt med omverdenen og ingen idé om, hvor han er. Siden 2013 er der tvangsforsvundet omkring 5.000 mennesker i Egypten, heriblandt børn som den 12-årige Abdullah Boumedine i 2017. Mostafa Al-A’sar skriver fint og ubehageligt om de forsvundne mennesker: “Der er intet mere farligt end en tvungen forsvinding. Tænk bare på ordet et øjeblik: forsvinding. Forestil dig at vågne op til, at en slægtning pludselig er forsvundet uden et spor, eller at du er blevet fjernet fra din familie uden forklaring. Når du er forsvundet, kan alt ske med dig fra verbale ydmygelser til fysisk tortur eller selv død.”

Elon Musk skabte Doge, så han kunne ‘effektivisere’ den føderale stat så meget som muligt. Der skulle ryddes op og spares penge. The Guardian leverer en glimrende analyse om, hvordan Musk har indsamlet oplysninger om den amerikanske befolkning i en datacentral, der bruges til at overvåge og forfølge immigranter.

Billige droner har overtaget krigsluftrummet. Reuters har lavet en visuel forklaring af den nye form for militærøkonomi, hvor omkostningseffektive og fjernstyrede droner prioriteres over våben, der kræver menneskelig kontrol. De kunne dog godt have tilføjet, at det hele bruges til at dræbe mennesker – og ikke kun er spændende teknologi.

Novo Nordisks aktiekurser var helt oppe at ringe i 2024, men har siden da stort set kun været faldende. Det udmundede sig i et direktørskifte sidste år, hvor Mike Doustdar overtog posten fra Lars Fruergaard. Bag fyringen stod Lars Rebien og trak i trådene. Zetland og Børsen skriver i fællesskab om, hvordan Rebien – der i dag er formand for Novo Nordisk Fonden – forsøger at holde fast i magten over Novo fra sit hjem i Toscana.

Modstanden mod abort spreder sig i Storbritanniens kristne miljøer. BBC har undersøgt, hvordan de britiske abortmodstandere har fået stærkere ben at gå på, og det skyldes blandt andet økonomiske tilskud fra kristne amerikanske organisationer.

Journalisten Klara Trebbien Rasmussen har arbejdet undercover på en svinebesætning i fire uger og skrevet en bog om det. Bogen udgives i dag af Politikens Forlag. Ikke særligt overraskende – desværre – var det ikke ligefrem et arbejde, hvor der blev taget godt hånd om grisene. I et interview med Journalisten fortæller hun, hvordan hun skulle slå syge grise ihjel ved at svinge dem i bagbenene og knalde deres hoveder direkte i betongulvet – og det var ikke hver gang, de døde på stedet. Så måtte man prøve igen. Hun fortæller også, at hangrisene sjældent blev bedøvet, når de skulle kastreres.

Som Føljeton-læser er du måske allerede stødt på nogle af afsnittene i Emilie Ewalds omspændende serie ‘Fra kileskrift til kunstig intelligens‘ i det daglige nyhedsbrev. Over seks måneder dykker Emilie ned i algoritmernes verden for at blive klogere på, hvordan algoritmerne former vores nutid og fremtid. Som noget helt nyt kan du også lytte til føljetonen. Det kan du gøre på afspilleren, som sidder inde på de enkelte afsnit – eller ved at bruge din foretrukne podcast-app (fx Spotify, Apple og Pocket Casts).

Den ukrainskfødte maler Ilja Repins (1844-1930) maleri af Ivan den Grusomme i øjeblikket, efter han slog sin egen søn ihjel i et raserianfald, har ry for at være Ruslands mest kendte og mest kontroversielle værk. Det kommer vel an på beskueren. Ivan den Grusomme – som Putin forresten er temmelig glad for, idet de to havde udvidelsen af Ruslands grænser for øje – ses på maleriet med øjnene udspilede af skræk over sin egen handling, mens hans søn fælder en stille tåre inden sin død. Den kontroversielle scene fik maleriet censureret som det første i russisk historie – og udsat for hærværk. Savner man lidt kunsthistorie i de her turbulente tider, så er det ovre hos Aeon, du kan få en overflyvning i et givent, godt kunstværk.

“Habermas forstod, at en venstreorienteret filosofs opgave, selv hvis det han ønsker er at skrive kogebøger til fremtidens køkkener, ikke er at være en visionær profet eller endda en stemme for de stemmeløse. Det er at gøre det mindste, han kan, for at give de stemmeløse deres stemme tilbage, så vi kan skabe en fælles verden sammen.” Jacobin har skrevet en fin og ærlig nekrolog over den tyske mastodont af en moderne filosof. Jürgen Habermas døde lørdag den 14. marts, 96 år gammel.

Magasinet Eftertryk er en redningshund for mediernes fortrængte vinkler. Denne gang har Poyâ Pâkzâd – også kendt fra Føljetons eget nyhedsbrev Gâzâ Brief – interviewet den udenrigspolitiske analytiker Uffe Kaels Auring om hans kritiske indstilling over for EU’s Ukraine-politik. Hvad end man selv måtte mene, er meget i artiklen værd at reflektere over: “Man kan lige så godt droppe omskrivningerne og erklære: Vi vil ikke have en diplomatisk løsning, men det udfald, en fortsat militær konfrontation måtte bringe. Hvilket viser, at europæerne ikke forsvarer, men undergraver FN-pagtens ånd.”

Som vi har beskrevet i føljetonen Nazikortet, er det til trods for sammenligningens åbenlyse begrænsninger umuligt at fornægte de mange paralleller mellem Trumps USA og Nazityskland. Ad tilsvarende tankestier går historikeren Rutger Bregman, som på YouTube oplister ti gode grunde til, at vi ikke bare kan, men bør bruge betegnelsen fascisme om samtidens USA. Når præsidenten eksempelvis siger, han er den eneste, der kan fikse USA, er det ikke kun narcissisme, forklarer Bregman: “Det er en strukturel egenskab ved fascismen.”

Til efteråret skal der vælges ny senator i Texas, og blandt Demokraterne er det den kristne og progressive James Talarico, der skal prøve at omvende texanerne. POV International tegner et portræt af den unge politiker, som pt. er lovgiver i delstaten, der har haft en republikansk senator siden 1988. Selvom ‘kristen’ og ‘progressiv’ kan virke som et oxymoron, er det ikke desto mindre en af grundene til Talaricos popularitet. Han er næsten uddannet præst og kombinerer prædikener med politiske taler. Og så er han den demokrat med tredjemest engagement på de sociale medier – kun overgået af Kamala Harris og Barack Obama.

Hvis du frekventerer de københavnske gader og stræder, er det ikke usandsynligt, at du har set en cool Nørrebro-type, der render rundt med ikke-ledningsfri høretelefoner i øregangene. For det er blevet sejt at dyrke det analoge, hvilket på sin vis egentlig godt kan forstås, når alt er blevet åh så digitalt. BBC beretter om ledningens genkomst. Brugerne af høretelefoner med ledning mener, at Bluetooth besværliggør lytteoplevelsen: Lydkvaliteten er bedre med ledning, og det er nemmere ikke at skulle døje med forbindelsesproblemer.

Bankassistenter var før i tiden en del af befolkningens hverdag, men er blevet erstattet af smartphones. Skribenten David Oks skildrer bankassistenternes ændrede arbejdsvilkår de sidste 70 års tid – og forklarer, hvorfor mobilbanken nærmest har udraderet de fysiske bankfilialer.

Ét billede siger mere end tusind ord om plastik. Den kenyanske fotojournalist Edwin Ndeke fortæller i The Guardian om Nairobis skraldedynger og de mennesker, der lever af dem i en form for giftig symbiose.

Hvor svært er det som europæer at leve uden amerikansk teknologi? Zetlands Asta Kongsted, der tidligere slog sine folder på Føljeton, har sat sig for at undersøge spørgsmålet ved at forsøge at gøre netop det i en måned. Hun beskriver eksperimentet over fem læseværdige afsnit, der kan tilgås på killswitch.dk. Det er en side, Zetland ironisk nok måtte oprette, fordi deres egne platforme kører på amerikanske algoritmer. Og det siger vel i sig selv en del om udfordringerne i den digitale modstandskamp.

Opmærksomme læsere vil have bemærket, at vi for tiden er en del ude med riven efter ChatGPT. Med tanke på OpenAI’s ublu støtte til Trump og tankeløse brug af kunstig intelligens i valgkampen, må man vist bare erkende, at kritikpunkterne står i kø. Nu har The Guardian talt med universitetsundervisere, der slår alarm over chatbottens undergravende indflydelse på de studerendes refleksionsevner og kritiske tænkning. Som en siger i artiklen: “Jeg har lyst til at smide ChatGPT ud fra en klippe.”

Mozarts klassiker Don Giovanni kan henover foråret opleves landet over i en opsætning af Den Jyske Opera. I forestillingens programtekst – nu udgivet i tidsskriftet Paradoks – skriver filosof Anna Cornelia Ploug underholdende om Kierkegaards fortolkning af protagonisten: “Hvilken idé er Don Juan da navnet på? Selveste kødets og vellystens idé: Don Juan er sanselig attrå, den kristne åndeligheds modstykke, en attrå, der er ‘absolut sund, seierrig, triumpherende, uimodstaaelig og dæmonisk’, som Kierkegaard skriver.”

Vores chefredaktør David Dragsted skrev i december Føljeton-serien Antikrist om sin egen opvækst i og brud med det danske frikirkemiljø – hvor han også undersøgte, hvorfor eskatologiske undergangsfortællinger er så populære hos den amerikanske højrefløj. Artiklerne har vundet genklang hos Føljeton-læser og læge Mads Borup, der har inviteret Dragsted med i sin podcast om at tvivle på troen. Hør samtalen her.

Ja, der er efterhånden ikke flere gode argumenter tilbage for at blive ved med at chatte med din Trump-elskende og krigsliderlige lille ven. Historiker Rutger Bregman forklarer her, hvorfor du bør slette dit abonnement med det samme. Hvis ikke du har gjort det endnu, er det her forhåbentlig sidste skub.

“Det er den her idé om, at vi ikke behøver at lede efter en enkelt person, en frelser, et Übermensch. Jeg tror, at modstykket til Trump altid har været og altid vil være civilsamfundet. Mange på venstrefløjen ønsker, at social forandring skal ligne den franske revolution eller Che Guevara. Måske er det at forandre verden mere som at yde omsorg end som at føre krig. Alt for mange mennesker forventer stadig, at det skal ligne krig.” Forfatter Rebecca Solnit i The New York Times’ format The Interview.

Hvordan ser kærlighed ud på forskellige sprog? Glæde eller et menneske eller det at græde? Wikipedia, der findes på over 300 sprog, har et bud. Klik rundt og find ud af, hvordan forskellige lande illustrerer alt fra edderkopper til maskingeværer.

Den danske restaurant Noma, der har tre Michelin-stjerner, er i verdenspressen, men det er langt fra al presse, der er god presse. I anledning af en kommende pop-up i Los Angeles (med en menu til 1.500 dollars per person) skriver New York Times om den fysiske og psykologiske vold, der har givet new nordic cuisine en bismag af nordisk noir. “Hvad er det, René [Redzepi] er et forbillede for i branchen nu?” spørger Marco Cerruti og svarer selv: “At servere mad for rige mennesker og udnytte unge, ambitiøse kokke.”

“Det første, jeg ser på hver morgen, er ikke overskrifterne, men to flueben på min telefon. De står under den besked, jeg sendte til min familie i Teheran for flere timer siden. Hvis de er blå, falder mine skuldre ned. Hvis de er grå, strammer noget sig i mig. Min krop forbereder sig på et scenarie, som min hjerne endnu ikke har navngivet. Måske er det ingenting. Måske er internettet langsomt. Måske sover de. Måske er det noget andet. Jeg opdaterer alligevel,” skriver Bahareh Sahebi i Rest of World om at have familiemedlemmer i Iran under angreb og internetafbrydelser.

“Det er svært for mig at skrive om den her krig, fordi jeg væmmes, hver gang jeg tænker på mit lands mørke virkelighed. Jeg indser, at der ikke kun er mennesker, som vil kaste bomber på en skole uden at miste et øjebliks søvn, der er også mennesker, som bliver rige, når vi bombarderer skoler.” Magasinet Current Affairs’ Nathan Robinson er på pletten med en indfølt og velskrevet analyse af USA’s krigstogt i Iran.

“Med machismo, kristen nationalisme og ligegyldighed over for amerikanske soldaters liv, hævder [kritikere], at Hegseths barnlige tv-optrædener forsøger at tilfredsstille Trumps ønske om en krigsmager, der er manosfæren værdig.” The Guardian maler et rammende portræt af USA’s krigsminister Pete Hegeseth der svælger i krigens rædsler, som var det hele blot et computerspil.

Går man rundt med Metas nye smart-briller, kan man vel trygt stole på, at de respekterer ens privatliv, ikke? Svenska Dagbladet og Göteborgs-Posten har talt med ansatte i techgiganten, der afslører, at de ser med i de mest intime øjeblikke: “I nogle videoer kan du se nogen gå på toilettet eller klæde sig af. Jeg tror ikke, de ved det, for hvis de vidste det, ville de ikke optage.” Opsigtsvækkende læsning, der også findes på engelsk.