Føljetoner

Over det seneste år har Føljeton fulgt kunstskolen på udrejsecentrene Sjælsmark og Avnstrup. Kunstskolen skal give beboerne et afbræk fra en hverdag, der ifølge regeringen helst skal være så grå og meningsløs som muligt.

Medarbejderne fra Danmarks Fængsler skal bruge meget tid på at forklare, at de danske udrejsecentre ikke er fængsler. Selv oplever beboerne hverdagen som klaustrofobisk.

Mistrivslen er udbredt på de danske udrejsecentre. Halvdelen af børnene er i høj risiko for psykiatriske lidelser, der risikerer at forfølge dem hele livet, mens medicinerede voksne går hvileløst frem og tilbage på græsset til lyden af skud fra Høvelte Kaserne.

I kunstskolen på udrejsecentrene i Sjælsmark og Avnstrup har det at lave noget med hænderne åbnet for samtaler, som kunstnere og beboere ellers ikke ville have haft. “Vi kommer ind bag mennesker på en helt anderledes måde. Nogle gange har man bare lyst til at sidde ved siden af nogen og mærke.” Det sidste år har de arbejdet på keramikken til et fælles langbord.

Medierne udbreder islamofobisk tankegods, når de ukritisk stiller mikrofoner og spalteplads til rådighed for dubiøse debattører. Nogle gange bevidst, andre gange ubevidst. Det er ikke til at sige, hvad der er værst. Introspektion efterlyses.

Portræt af en dansker, der er vandret fra Smørum til København.

Når sproget gentages nok gange, begynder det at føles som sandhed, som sund fornuft, siger kunstneren Lina Hashim om den tiltagende hårde tone, som medierne ukritisk viderebringer. Det er Overton-vinduet, der er på spil.

Massekulturen har alle dage stået for skud. Men alligevel føles i dag som alt er gået fra ondt til værre. Sociale medier er fuld af brain rot og KI-slop, og alle film ligner hinanden, og det, de ligner, er lort. Er det nu virkelig kulturens gang?

Internettet er blevet et dårligt sted at være. Vi bombarderes af reklamer og indhold, vi ikke har bedt om. Men internettet var godt engang, og det kan det blive igen, mener internetaktivist og forfatter Cory Doctorow. Vi skal bare ud af lortet.

Alt, hvad vi ser på internettet, er styret af algoritmer. Men hvad sker med vores egne præferencer, når vi ikke selv dikterer dem? I dag tager vi hul på spørgsmålet om kulturens angivelige død i det 21. århundrede – og taler med techjournalisten Kyle Chayka om tabet af personlig smag og livet i en filtreret verden.

Den er bare i dvale. I dag taler vi med den amerikanske kulturjournalist W. David Marx, hvis bog Blank Space er blevet diskuteret livligt i den sidste måned hos bl.a. Weekendavisen og i DR-podcasten Parnasset. Men kritikken er misforstået. I hvert fald hvis man taler med Marx.

Hvorfor må man aldrig smide nazikortet?

Så hvor meget minder Donald Trump egentlig om Adolf Hitler?

Kan ICE sammenlignes med Gestapo, eller skal vi lægge bekymringerne på is?

Hvorfor bruger Trump-regeringen nynazistiske hundefløjter?

Endnu et valg, endnu en tvivlsom debat om indvandring. I dag punkterer vi myten om, at Danmark og Europa står over for en invasion af ikke-vestlige indvandrere.

Øget grænsekontrol fører ikke – nødvendigvis – til færre udlændinge.

Valgkampen har portrætteret kriminelle udlændinge som et kritisk samfundsproblem. Debatten maler et misvisende billede af, at kriminalitet og indvandring er uløseligt forbundet.

Det er ikke første gang, at politikerne taler om at omfortolke eller forkaste konventionerne. Men er rammerne for at udvise “kriminelle udlændinge” virkelig så snævre, som flere partier får det til at lyde som om?

Techmilliardæren Peter Thiel sætter dybe spor i verden gennem virksomheden Palantir og hans forbindelser til Trump-administrationen. Vi er dykket ned i hans mest læste bog for at forstå, hvad han egentlig vil.

Techmilliardæren Peter Thiel ønsker et opgør med den liberale verdensorden og uhæmmet magt til techgiganterne. Meget tyder på, at Trump-administrationen ikke bare lytter, men følger drømmen til dørs.

Palantirs topchef Alex Karp ønsker sig et mere patriotisk og militariseret Silicon Valley. Resultatet bliver (måske) en verden, hvor algoritmer og oligarker træffer beslutningerne på fællesskabets vegne.

Palantir er ved at overtage det digitale verdensherredømme. I Danmark bruger politiet også software fra den Trump-venlige techgigant. Hvor bekymrede skal vi være?

Løber kvanteteknologien fra den gamle matematik og nutidens kryptografi? Og hvad kan vi gøre ved det?

Det svarede til “at finde et jetfly i Tutankhamons grav” eller “åbne en pyramide og finde en atombombe”, da en umiddelbart uimponerende genstand blev hentet fra et skibsvrag.

Algoritmer og kunstig intelligens truer adgangen til information. Brewster Kahle, der har været internettets selvudnævnte bibliotekar i 30 år, er klar til kamp for fremtidens biblioteker.

Cathy O’Neil, matematiker og forfatter til Weapons of Math Destruction, advarede os om at stole for blindt på algoritmerne. Og nu er vi, ifølge hende, i gang med at gentage samme fejl med kunstig intelligens.

Men hvad er bevidsthed overhovedet? Det spørgsmål har holdt filosoffer vågne om natten i mere end 1.000 år.

Nul fandtes som koncept, før det var et tal. Gennem tiden har det skiftet form og forarget, og nu er det en af byggestenene til vores digitale verden.

Før moderne algoritmer styrede maskinerne, blev hele universet set som en maskine. Historiker Minsoo Kang fortæller om vores varige fascination af (og frygt for) levende maskiner.

Med det mekaniske verdensbillede følger sandsynlighedsregning, der i dag danner matematisk grundlag for en algoritme, som kan forudsige døden.

Matthew L. Jones, professor på Princeton University og forfatter til bogen How Data Happened, fortæller historien om data fra oplysningstiden til algoritmernes tidsalder. Den er vigtig, fordi den handler om sandhed og magt.

Blaise Pascal drømte om at mekanisere beregning – men det var arbejdsdeling snarere end hans rustne regnemaskine, der fik drømmen til at gå i opfyldelse.