5. oktober 2023

Den kinesiske kløft

EU vil beskytte teknologier mod at komme på kinesiske hænder, mens verdens første klimatoldmur skal beskytte Europas største industrier mod unfair konkurrence.

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Prioriteter i en post-Mette Frederiksen-verden

I The Guardian er der et interview med en forhenværende konspirationsteoretiker. Han hedder Brent Lee og bor i England, og når man læser, hvad han troede på, lyder det som en parodi på en konspirationsteoretiker. Det starter med, at han som 24-årig downloader en serie videoer fra internettet, som kommer med nogle ‘alternative’ forklaringer på, […]

Det bedste vi har set

Spildtid over spildevand

Iltsvindet i de indre danske farvande er rekordhøjt, og billeder af ødelagte havbunde og døde fisk bliver ved med at boble frem. Som Altinget påpeger i en analyse, er det dog ikke fordi politikerne ikke har vidst det – de har bare været ret ligeglade: “På den måde er politikerne gentagne gange blevet varslet om, at katastrofen ligger og lurer, hvis der ikke bliver gjort noget ved det altoverskyggende problem for vandmiljøet – udledningen af kvælstof fra landbruget. Og her må man konstatere helt nøgternt: Der er ikke sket en pind de seneste mange år.”

Held i sprøjten 

Er du klar til en lidt for genkendelig historie om, hvordan et stort medicinalselskab har nølet med lanceringen af en vaccine mod tuberkulose, i håbet om at kunne opnå endnu større profitter andre steder? Den har ProPublica: “Medicinalgiganten GSK trak sig tilbage fra sit globale folkesundhedsarbejde og satsede i stedet på at betjene verdens mest profitable marked, USA, som CEO Emma Walmsley for nylig kaldte sin ‘topprioritet’. Da den London-baserede virksomhed vendte sig væk fra sin vaccine mod TB, en sygdom der dræber 1,6 millioner fattige mennesker hvert år, gik den snarere all in på en vaccine mod helvedesild, en virusinfektion, der giver et smertefuldt udslæt.”

Kan man bytte en reinkarnation? 

Det er svært at være otte år. Særligt hvis man er blevet udnævnt til at være den 10. reinkarnation af Bogd, en vigtig skikkelse i den tibetanske buddhisme, og dermed ses som den spirituelle leder af Mongoliet. Ja, The New York Times opridser sådan set meget godt, hvad det er for et pres, der hviler på det barn: “Drengen, en tredjeklasseselev med en forkærlighed for TikTok og videospil, står nu over for årtiers teologisk uddannelse, et livslangt cølibat og det alvorlige ansvar at skulle forsvare den mongolske buddhisme mod kinesisk pres.” Av.

Spisesedlen

2023 står til at blive det varmest år nogensinde målt. (Deutsche Welle)

Pave Frans opfordrer verdensledere til at sætte bindende klimamål før det er for sent. Tænk at være mere konservativ end den katolske kirke. (Time)

Storbritanniens premierminister Rishi Sunak dropper sidste del af højhastighedstoglinje. (Politico)

Medicinrådet afviser kritik fra læger om afslag på kræftbehandlinger. (Berlingske)

Forskerne Moungi Bawendi, Louis Brus og Alexei Ekimov tildelt nobelprisen i kemi “for opdagelsen og syntesen af kvanteprikker”. (Videnskab.dk)

Finanstilsynet giver Danske Bank et påbud for overtrædelse af kreditaftaleloven. (Avisen Danmark)

Retssag mod FTX-stifter Sam Bankman-Fried er begyndt. (The New York Times)

Nærsynet

Faldet fra kryptotronen

Faldet fra kryptotronen

Det gik ellers så godt for kryptovaluta-entusiaster under coronatiden. Bitcoin steg atter i pris, NFT’er var alle vegne, og stifteren af kryptobørsen FTX med det passende navn Sam Bankman-Fried (også kaldet SBF) blev hyldet som branchens visionære kransekagefigur.

Siden da er det mest gået ned ad bakke. Digitale billeder af dovne aber viste sig alligevel ikke at være flere mio. kr. værd, mens FTX blev taget i at have snydt på vægten. Netop den skandalesag kulminerer nu med en højprofileret retssag mod SBF.

Onsdag lagde anklagerne an med et budskab om, at Sam Bankman-Fried bevidst har vildledt FTX’ kunder i en af de største svindelsager i nyere tid. Den detroniserede kryptomogul forsvarede sig blot med at sige, at det ikke var rigtigt. Men hvordan vil han så forklare, at han tog godt 10 mia. dollar fra sine kunder og brugte dem til forskellige personlige formål?

+ The Verge undrer sig: Forsøger Sam Bankman Frieds advokater overhovedet at vinde?

++ Wired forklarer, hvad retssagen går ud på.

+++ Ligesom The New York Times’ podcast The Daily fortæller om SBF på godt 20 minutter.

++++ Skal det være lidt længere, har Wall Street Journal og Spotify lavet en ny podcastserie om retssagen mod kryptos gyldne dreng.

+++++ Imens har journalist og forfatter Michael Lewis, manden bag Moneyball og The Big Short, skrevet en ny bog om Sam Bankman-Fried. Det skulle han måske ikke have gjort, hvis man spørger The Guardian.

++++++ Sam Bankman-Frieds forældre, der begge er respekterede professorer ved Stanford Law School, beskyldes begge for at have beriget sig gennem sønnens kryptoimperium. Deres forskningsfelter? Skat, etik og social retfærdighed.

Et sidste ord

Kom ikke og sig, at AI-genereret musik ikke også kan noget.

 

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12