4. juni 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Dårlig stemning blandt allierede

I morgen skal danskerne til stemmeboksene, og dermed slutter næsten en måneds valgkamp. Vi kan rigtig godt lide valgkampe, men en måned er måske alligevel lige at stramme den lidt. Det er ligesom juleaften. Det begynder med lækre sager og en hyggelig stemning, men så bliver onkel Jens fuld og racistisk, farmor tror, hun kan […]

Kære læser

Radikale er ramt af hybris

Intet parti lader succes stige hurtigere til hovedet end Radikale Venstre. Lige nu strutter selvtilliden. Med udsigt til et solidt comeback for det lille socialliberale parti i morgen – med op mod 10 pct. – er der nok snart nogen, der skal holde partileder Morten Østergaard lidt tilbage, hvis han ikke skal begå hybris, indtil […]

Spisesedlen

Sudans hær forkaster alle aftaler med oppositionen. Sudanesiske sikkerhedsstyrker har skudt på en demonstrerende folkemængde foran hærens hovedkvarter i hovedstaden Khartoum, skriver Al-Jazeera. Ifølge demonstranterne er 35 mennesker blevet dræbt og hundredvis såret. Sudans militære overgangsråd siger, der vil blive afholdt valg inden for ni måneder.

Klimakrisen kan ramme virksomheder og banker hårdt på bundlinjen. Mange af verdens største firmaer og banker ruster sig til, at klimaforandringerne kan ramme dem hårdt på pengepungen inden for de næste fem år. Det skriver New York Times. Avisen refererer til en analyse udgivet af nonprofit-organisationen Carbon Disclosure Project (CDP).

Danske autoforhandlere svindler med registreringsattesten.  
Statskassen er gået glip af mere end 40 mio. kr., fordi danske autoforhandlere har svindlet med registreringsafgiften på importerede, brugte biler. Svindlen er sket ved det toldsyn, bilerne skal igennem, når de kommer ind i landet. Det skriver DR på basis af tal fra Motorstyrelsen.

Mere end 2.000 personer er blevet inficeret med Ebola siden udbrud i august. Indtil videre er 1.339 døde af virussen i Den Demokratiske Republik Congo, og der meldes om gennemsnitligt ti nye tilfælde hver dag. Dermed er det historiens næststørste Ebola-udbrud. Nødhjælpsorganisationernes arbejde med at få virussen under kontrol bliver undermineret af lokal mistillid og voldelige konflikter mellem bevæbnede grupper.

Ældgammel genmutation kan beskytte mod diabetes. Mutationen, som menes at have spredt sig mellem mennesker efter fremkomsten af madlavning og landbrugsdyrkning for 12.500 år siden, kan måske beskytte mod højt blodsukker, forlyder det fra forskere på University College London, som opdagede mutationen, da de studerede et gen kaldet CLTCL1. Det skriver The Guardian.

Et sidste ord

En prædikant mener, det er kvinders egen skyld, at de bliver voldtaget. Her bliver han dog ramt af sine egne argumenter – og af et baseballbat.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12