26. oktober 2023

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Den viljeløse løjtnant

Der er godt nyt. Eller er det dårligt nyt? Nyheden er, at mennesket ikke har nogen fri vilje. Det er en 66-årig amerikansk neurobiolog på Stanford-universitetet ved navn Robert Sapolsky, som er nået frem til den konklusion efter at have studeret mennesker og andre primater i mere end 40 år. Vi har lige så lidt […]

Det bedste vi har set

Glem pengene: Hvis vi accepterer præmissen om, at CO2-fangst er nødvendig for at redde klimakrisen og dermed er værd at bruge vores energi på, er der stadig en række spørgsmål, der er værd at stille. Eksempelvis om vi tror på, at teknologien vil hjælpe os i mål, og om den også holder på lang sigt. /Emma Louise Stenholm

The Gassing Of Satartia


The Gassing Of Satartia

Reportage fra det første kendte læk: “Der er forskellige meninger om, hvordan eller endda om Denbury (virksomheden bag, red.) skal holdes ansvarlig. En af grundene kan være en iboende modvilje mod at kritisere olie- og gasindustrien, en kilde til knappe velbetalte job og en statsdækkende politisk magt. Nogle er villige til at betragte bruddet på rørledningen som ‘en handling fra Gud‘”.

False Hope: Why carbon capture and storage won’t save the climate


False Hope: Why carbon capture and storage won’t save the climate

Greenpeace er heller ikke udpræget begejstrede for CO2-fangst.


Carbon Capture Desperately Needs a Reality Check After Lost Decade

Dugfrisk rapport fra Det Internationale Energiagentur: “Historien om CCS har været en stor skuffelse,” siger direktør Fatih Birol til Bloomberg.

+ Vi har travlt: Olieindustriens klimafiks er ved at løbe tør for tid.

Nu har vi snakket om CO2-fangst hele ugen – og vi har ikke været helt ukritiske. Tror du på teknologien? Vi vil gerne høre fra dig.

Spisesedlen

Israelske tanks iværksætter “målrettet razzia” i Gaza, siger hæren og forbereder sig på landoffensiv. (Al Jazeera)

Robert Fico formelt udnævnt som Slovakiets premierminister. (Politico)

Trump-støtten Mike Johnson er ny formand for Repræsentanternes Hus i USA. (BBC)

17-årige Farhad Tober genforenet med sin familie efter DR-dokumentar. (Ritzau)

Renovering af Nationalbanken løber op i 2,8 mia. kr. Det er uden moms. (TV 2)

FN-generalsekretær António Guterres benægter at have retfærdiggjort Hamas-angreb. (Deutsche Welle)

1,4 mio. vaccinestik mod corona og influenza er blevet uddelt siden 1. oktober. (JydskeVestkysten)

Nærsynet

Mindre leg, mere disciplin

Mindre leg, mere disciplin

Efter Lego i seks år har ligget øverst på danske erhvervslederes popularitetsliste, har Novo Nordisk nu indtaget førstepladsen. Det er gået så godt for Novo Nordisks slankemedicin Wegovy, at det er umuligt at følge med efterspørgslen. Samtidig har medicinalgiganten forhindret, at Danmarks økonomi er gået i recession.

“Én ting er, at de vinder. Men de vinder på alle ni parametre,” siger Palle Klinke Hansen, adm. direktør i Instituttet for Opinionsanalyse (IFO), der i 22 år har lavet undersøgelsen i samarbejde med Berlingske. “De vinder virkelig”.

Novos succes er ikke så overraskende. Men det er det måske, at Rema 1000 er rykket ind i top 10, mens blandt andre Ecco er i bund. Det kan jo skyldes, at Ecco har insisteret på at fortsætte sin forretning i Rusland under krigen – og i halvandet år har nægtet at udtalt sig til pressen. Vi glemte vist at nævne, at PostNord, SAS og DSB også er nederst på listen.

Et sidste ord

Nu har vi snakket om CO2-fangst hele ugen – og vi har ikke været helt ukritiske. Tror du på teknologien? Vi vil gerne høre fra dig.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12