21. februar 2019
Kære læser
Hurra. Og så det lange. Hur-ra a a. Undskyld, hvis entusiasmen fremstår lidt anløben her, men Tour de France, verdens største cykelløb, kommer til landet. I 2021 skal de første tre etaper af Touren køres i Danmark. Det bekræftede løbets direktør Christian Prudhomme onsdag med en kort forklaring, som det må have krævet et helt […]
Kære læser
Nu er det nok. Under sloganet ”Ça Suffit” gik tusindvis af franskmænd tirsdag på gaden i protest mod antisemitisme i Frankrig. Og desværre må det siges, at der er rigeligt at protestere imod. I weekenden blev højrefløjstænkeren Alain Finkielkraut eksempelvis udsat for antisemitiske tilråb fra demonstranter fra De Gule Veste, og mandag blev 96 gravstene […]
Spisesedlen
Kun hver femte har beholdt deres udflyttede job. Den første samlede status for regerings to udflytninger, hvor statslige arbejdspladser blev flyttet fra hovedstaden og ud i landet, viser, at kun 20 pct. af medarbejderne enten er flyttet med eller pendler til jobbet. Det har givet bekymringer om et stort videnstab på de statslige arbejdspladser, ligesom der også er tvivl om, hvorvidt udflytningerne har virket efter hensigten.
Mærsk-aktien i stort fald efter årsregnskab. Regnskabet viste, at kerneforretningen i A.P. Møller-Mærsk stadig taber penge. Den del af forretningen, der har fokus på transport og logistik, kom ud med et underskud på næsten 1 mia. kroner. Koncernen som helhed kom dog ud med det første overskud efter skat siden 2015. Både A- og B-aktien er her til morgen faldet markant. B-aktien med mere end 10 pct.
Tre britiske parlamentsmedlemmer afhopper det konservative parti. De tre ”tories” tilslutter sig den gruppe af uafhængige, der er blevet dannet i Underhuset, efter en række Labour-medlemmer også har forladt deres parti. De tre tidligere konservative begrunder deres afgang med, at formand Theresa May har givet partiets brexitfløj for meget magt og ikke er lykkedes med at modernisere Conservatives.
Den katolske kirke holder topmøde efter misbrugsskandaler. På det fire dage lange møde skal kirken diskutere de mange sager om præsters seksuelle misbrug af børn, der har ramt den katolske kirke de seneste par år. I mødets åbningstale sagde Pave Frans, at fordømmelse ikke er nok, og at der derfor skal konkret handling på bordet.
Tour de France kommer til Danmark. Når det store franske etapeløb skal skydes i gang i år 2021, bliver det i København. De første af løbets tre etaper skal køres i Danmark, og udover København kommer startbyerne til at være Roskilde og Vejle. Det er ikke første gang, at løbet starter et andet sted end i Frankrig, men København bliver den nordligste startby i Tour de Frances historie.
Et sidste ord
Tour de France kommer til Danmark, ja ja, men husker du dengang i 1949, hvor VM i cykelbold blev afholdt i København?