18. oktober 2023
Kære læser
Gaza falder fra hinanden. Det er ikke længere én side, der kæmper mod en anden. Israel har endegyldigt fået overhånden efter tirsdagens eksplosion på al-Ahli Baptist-hospitalet i midten af Gaza. Læger løber rundt i desperation mellem de mere end 500 blodige lig, og fædre samler resterne af deres børn i poser for at beholde de […]
Det bedste vi har set
Arbejdets onde velsignelse
Det skal kunne betale sig at arbejde. Men omvendt betaler man også for at arbejde: med sin tid, sjæl og frihed. Hvis ikke arbejdet rent faktisk er det, der frelser sjælen?
Udlægningerne af arbejdets betydning er tæt på uendelige. For ikke at få alt for meget sved på panden vil vi i dagens lektion derfor gå mere praktisk til værks, og fokusere indsatsen på en meget aktuel debat: Hvordan statsminister Mette Frederiksen (S) egentlig forstår ordet “arbejde”. Vel mødt!
Arbejdet på kollisionskurs
Arbejdet på kollisionskurs
Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) har i sit digitale magasin Asterisk en interessant langlæser om den nuværende arbejdsdebat. Den inkluderer også et interview med politolog Ove Kaj Pedersen, der om nogen kender til konkurrence- og velfærdsstatens kæpheste:
”Der er to rationaler i spil, når vi taler om arbejdet i dag: På den ene side et økonomisk rationale om, at arbejdet primært skal skabe nytte. Det er det synspunkt, især regeringen står for. På den anden side har vi et rationale, der har fokus på menneskers trivsel og oplevelse af mening i arbejdslivet, eller på at arbejdet generelt skal fylde mindre i tilværelsen.”
Er den firedages arbejdsuge vejen frem?
Er den firedages arbejdsuge vejen frem?
Stadigt flere lande er begyndt at eksperimentere med en firedages arbejdsuge. I Island er et pilotprojekt, der omfattede over 2.500 arbejdere, eksempelvis blevet kaldt en overvældende succes. Euronews har i den forbindelse en oversigt over lande, der forsøger at følge trop.
Den protestantiske etik og kapitalismens ånd
Når vi taler om arbejde på et mere moraliserende plan, er sociolog Max Webers Den protestantiske etik og kapitalismens ånd stadig svær at komme udenom.
Hyldest til lediggang
Hyldest til lediggang
Og den kan med fordel skylles ned med Bertrand Russells Hyldest til lediggang.
Fritid er ikke frihed
Fritid er ikke frihed
(Gen)læs også Emma Louise Stenholms nylige interview med Nick Srnicek og Helen Hester, der står bag bogen After Work.
Spisesedlen
Ukraine bruger for første gang langtrækkende missiler, de har fået fra USA. (AP)
Danmarks behandling af irakiske fanger skal for Menneskerettighedsdomstolen. (Iraktortursager)
Det tyrkiske parlement forlænger mandat til at udføre militære operationer i Irak og Syrien. (Al-Monitor)
Højesteret i Indien afviser at tillade ægteskab af samme køn. (The Indian Express)
USA begrænser salg af chipteknologi til Kina. (The New York Times)
Nærsynet
Onsdag formiddag landede Joe Biden i Israel for at mødes med premierminister Benjamin Netanyahu. At Biden besøger Israel netop nu, er et tydeligt statement. En udtalelse fra den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken antyder, at Biden har tænkt sig at sætte spørgsmålstegn ved Israels bombardement af Gaza: De vil finde en “militær løsning, der minimerer civile tab”.
Blinken kunne efter ni timers forhandlinger med Netanyahu fortælle, at USA og Israel vil forsøge at komme frem til, hvordan humanitære fornødenheder kan lukkes ind i Gaza – uden at være til nytte for Hamas.
Biden skulle oprindeligt mødes med Jordans konge Abdallah II, Egyptens præsident Abdel Fattah El-Sisi og præsidenten for det palæstinensiske selvstyre Mahmoud Abbas. Det blev aflyst efter bombeangrebet på al-Ahli Arab hospitalet i Gaza og gør altså Bidens besøg noget mere vanskeligt: Det er svært at forestille sig, at det lader sig løse ved kun at snakke med israelerne.
Et sidste ord
Ugens udgave af vores efterårsskole er snart slut, det ringer til frikvarter lige om lidt. I morgen skal vi derfor tackle begrebet “frihed”.
Og i stedet for at styre for meget, vil vi lade dagens tankeøvelse stå ret åben: Hvornår føler du dig mest fri?