Biden på besøg

Evelyn Hockstein/Reuters/Ritzau Scanpix

Onsdag formiddag landede Joe Biden i Israel for at mødes med premierminister Benjamin Netanyahu. At Biden besøger Israel netop nu, er et tydeligt statement. En udtalelse fra den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken antyder, at Biden har tænkt sig at sætte spørgsmålstegn ved Israels bombardement af Gaza: De vil finde en “militær løsning, der minimerer civile tab”.

Blinken kunne efter ni timers forhandlinger med Netanyahu fortælle, at USA og Israel vil forsøge at komme frem til, hvordan humanitære fornødenheder kan lukkes ind i Gaza – uden at være til nytte for Hamas.

Biden skulle oprindeligt mødes med Jordans konge Abdallah II, Egyptens præsident Abdel Fattah El-Sisi og præsidenten for det palæstinensiske selvstyre Mahmoud Abbas. Det blev aflyst efter bombeangrebet på al-Ahli Arab hospitalet i Gaza og gør altså Bidens besøg noget mere vanskeligt: Det er svært at forestille sig, at det lader sig løse ved kun at snakke med israelerne.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12