10. september 2022

Næste udgave 03:20:08

Handout/Reuters/Ritzau Scanpix

Kære læser

Døden som deadline

Koreakrigen sluttede i 1953 (hold da op en tør start, hæng lige på). Selvom Koreakrigen kom til ende, ophørte krigen mellem nord og syd teknisk set ikke, og en heftigt befæstet grænse blev opført. Grænsen gjorde, at familier stadig i dag er adskilte på hver sin side af halvøen. Alle civile møder mellem søster og […]

Læs mere

Ugen

1

Der er ikke meget at grine af, når man ser på elregningerne i øjeblikket. Ja, eller alle de andre ting, der tilsyneladende er galt i verden. Heldigvis forhindrede det dog ikke Oliver Stilling i mandag at holde humøret højt og skrive om den morsomme weekend, der netop var overstået. Som Oliver skrev, var det da i hvert fald tæt på tragikomisk, at justitsminister Mattias Tesfaye (S) i et interview med Berlingske om den verserende FE-sag har fundet det nødvendigt at understrege – og ligefrem gøre det til interviewets vigtigste budskab – at vi ikke lever i en “bananrepublik“. Altså, det er da helt sikkert rart at høre, men skulle det ikke også gerne ligge implicit i det, justitsministeren ellers finder på at sige?

En bananrepublik er Chile heller ikke, men tingene kan nu altid blive bedre – særligt når ens nuværende forfatning er skrevet under den tidligere diktator Augusto Pinochet. Af samme grund havde landets nuværende, venstreorienterede præsident Gabriel Boric håbet på en sejr ved weekendens skelsættende folkeafstemning om en ny, progressiv forfatning, der bl.a. ville have styrket landets klimaindsats, givet flere rettigheder til Chiles oprindelige folk og fastslået retten til uddannelse, sundhedspleje og rent drikkevand. Sådan skulle det dog ikke gå. Med godt 62 pct. af stemmerne for, og 38 pct. af stemmerne imod, blev den nye forfatning nedstemt, hvorfor Boric nu må tilbage til tegnebrættet. Undertegnede – David Dragsted, ¡hola!samlede op på afstemningen i en nyhedsanalyse.

2

To lande, der efterhånden kunne ligne bananrepublikker, havde vi til gengæld i søgelyset tirsdag. Vi taler selvfølgelig om Storbritannien og USA, hvor alt fra asylaftaler med Rwanda til Donald Trumps fortsatte undergravning af demokratiet må siges at give gode grunde til bekymring. Emma Louise Stenholm tog sig af de britiske tilstande i en ‘Kære læser’, hvor Liz Truss’ udnævnelse som premierminister næppe vil ændre på regeringens asylplaner, der allerede har mødt kritik fra Menneskerettighedsdomstolen (fik vi i øvrigt nævnt, at Danmark i denne uge har underskrevet en ny fælles erklæring med Rwanda om behandling af asylsager?). Imens skrev jeg om det kommende midtvejsvalg i USA, hvor Donald Trump nok engang har gjort sig selv til altoverskyggende hovedfigur – også selvom han ikke er at finde på stemmesedlen.

3

Onsdag var det svært at have andet på sinde end den fyringsrunde – undskyld, sindedag – som Danmarks Radio dagen forinden havde gennemført. Helt uforståeligt er det i hvert fald, at faktatjekkerprogrammet Detektor må lade livet lige op til en valgkamp. Og at andet journalistisk indhold tilsvarende får sparekniven, så DR kan investere flere penge i en Netflix-lignende digitalisering. For hvad nytter det overhovedet at have en god streamingplatform, hvis det sker på bekostning af oplysning og magtkritik? “At deltage i en demokratisk debat, faciliteret af et public service-organ, er altså ikke det samme som at dele en Netflix-konto. Det må det heller aldrig blive,“ skrev jeg i en ‘Kære læser’.

At datinglivet er blevet mere og mere digitaliseret takket være apps som Tinder – der her i september fejrer 10-års fødselsdag – er det svært at komme udenom. Den 29-årige amerikanske neuroingeniør Chris Olah må dog siges at have fundet en teknisk vej uden om algoritmernes arbejde som Kirsten Giftekniv, efter han kort og godt har udfyldt et Google Docs i håbet om at finde den eneste ene. Emma Louise Stenholm skrev om den aparte historie i en nyhedsanalyse og brugte også anledning til at filosofere lidt over jagten:

“Heldigvis er der meget mere end formler og ren kemi til kærlighed: Undersøgelser viser, at dem, vi ender med at gifte os med, sjældent er dem, vi tror, er vores type. Hvis det var så enkelt, at vi kunne reducere tiltrækning til et stykke matematik eller risici for fysiske sygdomme og angst eller de stadig højere skilsmisserater, gjorde vi det nok ikke igen og igen. Og det er måske den bedste formel af dem alle.“

4

Nej, der er ikke noget så smukt som kærlighed mellem to – eller flere – mennesker. Hvordan eksempelvis den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsens vælger at udtrykke sine følelser i privaten, er dog ikke noget hverken den tidligere justitsminister Søren Pind, den øverste chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Finn Borch Andersen, eller den bredere offentlighed bør blande sig i. Det skrev Oliver Stilling lidt om i en ‘Kære læser’ torsdag, efter Berlingske havde afsløret, at Finn Borch Andersen har oplyst toppolitikere om, at Findsen har en hang til sadomasochistisk sex.

Også regeringen fik kærligheden at føle, idet Lars Trier Mogensen gennemgik, hvordan energikrisen og spørgsmålet om forsyningssikkerhed sætter Socialdemokratiet i en stadig større kattepine. Bekymringen for, at det kan blive nødvendigt at rationere energiforbruget, kan i hvert fald dårligt siges at være det bedste valgoplæg, ligesom de borgerliges forslag om eksempelvis at ”banke elafgifterne helt i bund” står som en ubehagelig presbold:

“Timingen er håbløs for Socialdemokratiet. For lige så fornuftige de nye restriktioner kan lyde og rent faktisk være – for netop at sikre en mere lige adgang til energi og samtidig mindske det samlede forbrug – lige så ubekvem er udviklingen for en allerede presset statsminister, der parlamentarisk er tvunget til at udskrive folketingsvalg inden for få uger.“

5

Fredag var der ikke andet for end at skrive om dronning Elizabeth 2., der dagen forinden var død, 96 år gammel. Det tog jeg mig af i en ‘Kære læser’, der også kom forbi Storbritanniens koloniale fortid, der fortsat behandles stedmoderligt af kongehuset:

“Hævet over enhver tvivl er det, at den britiske dronning har været garant for en særlig form for stabilitet. Ved hendes blotte tilstedeværelse har hun mindet os om, at ikke alt er omskifteligt i en ellers omskiftelig verden. Billedet forplumres dog også, når man går skridtet længere end til at beskrive dronningens statiske tilstedeværelse med hat og håndtaske. Som negation af omskifteligheden var Elizabeth II’s arbejde forbilledligt, men reelt var tilstedeværelsen også et demonstrativt fravær.“

Fravær er der desværre også rigeligt af i klasseværelserne. Og meget tyder på, at problemet kun vil blive værre. Ifølge en analyse foretaget af Damvad Analytics for Danske Professionshøjskoler vil vi i hvert fald mangle hele 13.100 uddannede lærere på nationalt plan i 2030. Astrid Plum satte Gordon Ørskov Madsen, forperson for Danmarks Lærerforening (DLF), stævne for at drøfte problemet, og kom derudover forbi den tilsvarende lærermangel i både USA og resten af Europa. Man får vel hvad man betaler for. Lad os håbe, at beslutningstagerne snart lærer lektien. /David Dragsted

Det bedste vi har set

Illustration: Xenia Heiberg Heurlin

Tal om det

En person fra den rigeste procent i Danmark udleder årligt ti gange så mange drivhusgasser som gennemsnitsdanskeren. Det viser en analyse fra Oxfam Ibis, der bruger tal fra World Inequality Database. Ikke nok med, at den rigeste procent udleder markant flere drivhusgasser end øvrige indkomstgrupper i Danmark, så er de også dårligst til at reducere deres udslip i perioden 1990 til 2019. På verdensplan er skellet endnu større. Her udleder en person fra den rigeste procent i Danmark 912 gange så mange drivhusgasser som en person fra den fattigste halvdel af etiopierne. Udover deres forbrug skyldes de rigestes kolossale udslip ifølge Oxfam Ibis særligt investeringer i selskaber, der udleder CO2. Rige klimasvin.

The Verge

Katastrofal hjælpepakke

Når en orkan rammer, og en mindre by i USA får desperat brug for hjælp til at genopbygge, er noget af det første, den må gøre… at ringe til en god konsulent. For selvom den såkaldte Federal Emergency Agency (FEMA) officielt er sat i verden for at uddele større pengesummer ved naturkatastrofer, er den i praksis et bureaukratisk helvede. Spiller papirarbejdet ikke til punkt og prikke, er det bare ærgerligt. I værste fald kan byen tilmed risikere at skulle tilbagebetale de penge, den allerede har fået. God vejledning er derfor kostbar – og har med tiden affødt en decideret katastrofeindustri. The Verge forklarer hvordan.

Toronto Life

Ikke i dag, Død

Jagten på evig ungdom er ingen leg. Tænk bare på scenen i Indiana Jones and the Last Crusade, hvor (spoileradvarsel!) en nazist drikker af den forkerte gral, blot for at bortvisne til ingenting. I det eksklusive Longevity House i Toronto – hvor et livstidsmedlemskab koster svimlende 100.000 dollars – lader man sig dog ikke afskrække af sådanne advarsler. Bevæbnet med en god bunke pseudovidenskabelig biohacking og mantraer såsom, at “patienten er fremtidens læge“, gør husets testosteronfyldte mænd snart sagt alt for at forlænge deres liv. Magasinet Toronto Life undersøger fænomenet i en underholdende reportage.

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Hunde har også følelser

Vi vidste allerede, at vores firbenede venner ikke er glade for at være alt for mange timer alene hjemme. Men ifølge forskere har hunde det slet ikke så godt med at høre til i en moderne familie, som vi ellers går og tror. Faktisk kan de udvikle decideret separationsangst: “Det er problemer, som kan få nogle ejere til at aflive hunden eller omplacere den til en ny familie. Hovedparten af hundene lider dog på en mindre destruktiv måde, men det bliver deres problemer ikke nødvendigvis mindre af.“

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Danmark på sidstepladsen

Ofte går vi som grisen her rundt med trynen i vejret og bryster os af at være det land, der gør allermest for klimaet. Men er vi nu også det? Den Dyriske Time (der også er kloge på Instagram) bryder illusionen med iskolde fakta: “Vi kunne nærmest ikke gøre det værre […] Rent klimavidenskabeligt er Danmarks landbrug et absolut kritisk sted.“

Max Guther/The Marshall Fund

Halvanden krone i timen

“Forestil dig at være sulten og se folk omkring dig spise, fordi nogle elskede dem nok til at sende dem penge, mens ingen elskede dig nok til at sende noget.“ The Marshall Fund har fået et kig ind i økonomien bag amerikanske tremmer, hvor de indsatte finder på alt fra madlavning til at skrive Bibelen af i hånden for at overleve hverdagen. Mens andre må arbejde fuldtid til næsten ingen løn for overhovedet at betale en tur til lægen.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12