Vi taler altid om, hvad indvandrere koster. Men ikke, hvad de giver

Radwan Alfares, der som 56-årig måtte søge ind på SOSU-uddannelsen, selvom han havde “perfekte” papirer som tandlæge. Foto: Hussam Halawa
Når migranter er nødt til at tage jobs, de er overkvalificeret til, eller med færre timer end de ønsker, holder det fast i myten om, at indvandrere koster samfundet mere end de bidrager med. Ifølge Liv Bjerre, postdoc og ekspert i international migration, har de danske udlændingeregler skabt en incitamentsstruktur, hvor det at tage et “hvilket som helst arbejde” kan blive vigtigere end at tage et, der matcher ens kvalifikationer.
“Så meget koster én indvandrer fra disse lande om året,” skrev Dansk Folkepartis udlændinge-, indfødsrets- og integrationsordfører Mikkel Bjørn på Facebook i august. Han havde bedt finansminister Peter Hummelgaard (S) om at fremskrive “den gennemsnitlige udgift for mellemøstlige og nordafrikanske indvandrere og efterkommere til 2026-niveau”.
Af folketingssvaret fremgår det, at eksempelvis somaliere og syrere koster statskassen henholdsvis 180.000 og 164.000 kroner om året per person, hvilket ifølge Bjørn skulle give staten et samlet årligt underskud på 33,6 milliarder kroner.