To skridt frem for Ukraine

AFP/Ritzau Scanpix

Efter lang tids tovtrækning har EU-Kommissionen præsenteret de såkaldte fremskridtsrapporter for de ti lande, der tripper for at komme ind i unionen. Ukraine løber naturligvis med opmærksomheden: Ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen har Volodymyr Zelenskij opfyldt 90 pct. af de kriterier, der skal til for at blive EU-medlem – herunder gjort “substantielt fremskridt” i kampen mod korruption.

Dermed har præsidenten – og i samme omgang Moldova og Georgien – fået lov til at begynde optagelsesforhandlingerne med den europæiske top, mens uenighederne om kandidatlandet Bosnien fortsat er så store, at et grønt lys er skubbet ud i fremtiden.

Men man skal ikke glæde sig for tidligt. Selvom EU-Kommissionen ikke blot sender symbolpolitiske signaler, men nu har markeret et egentligt skridt videre i optagelsesprocessen, er det i vanlig kancellistil først på topmødet i december, at EU vil beslutte, om man kan begynde de reelle forhandlinger. Det her var bare ouverturen.

+ Bloomberg kortlægger den videre vej.

++ Danmark, Sverige og Østrig vil helst ikke give flere penge til EU – men gerne til Ukraine.

+++ Dårlig nyhed for SVM-regeringen: Bidrag til Ukraine kan ikke tælles med i Nato-målet om at bruge 2 pct. af bruttonationalproduktet på forsvar om året. Dermed krakelerer Mette Frederiksens forsvarsløfter.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12