Kære læser

Tid til omtanke og rationel kommunikation – og en lille smule pandasex

Pool/Reuters/Ritzau Scanpix. Giant pandas Ying Ying and Lok Lok sit inside the new giant panda habitat at the Hong Kong Ocean Park June 30, 2007. The two giant pandas are the latest gifts from China to Hong Kong to celebrate the 10th anniversary of Hong Kong’s handover to Chinese rule. REUTERS/Tse Ka-yin/Pool (CHINA)

Vi burde vel egentlig skrive om situationen i USA. Om hvordan præsident Donald Trump nu truer med at trække den økonomiske støtte til Verdensundhedsorganisationen (WHO), da han øjensynligt er blevet træt af deres belærende tone. Eller om hvordan Trump samtidig har fyret generalinspektøren Glenn Fine, der skulle have holdt øje med, at implementeringen af den nye coronalov, der skal skyde to billioner dollars ud i samfundet, går fair og forsvarligt for sig. Vi burde også skrive om, at der tirsdag blev afviklet primærvalg i delstaten Wisconsin uden videre omtanke for, at coronavirussen altså fortsat er en ting, man skal forholde sig til. Eller om at mange af vælgerne end ikke fik mulighed for at brevstemme, da flere tusinde brevstemmesedler ikke nåede frem i tide.

Alt det burde vi nok skrive om. Men Guds eget land er nu engang sui generis – noget helt, helt særligt – så lad det blive ved det for i dag. I stedet vil vi rette blikket mod en anden ener, nemlig den kære tyske sociolog og filosof Jürgen Habermas. For tænk sig, i et nyligt interview i avisen Frankfurter Rundschau viser det sig simpelthen, at den hyldede tænker i en alder af 90 fortsat går og tvivler på egne evner. Når man skriver en bog, fortæller Habermas, er man jo ”kun angst for at begå fejl”, ligesom filosoffen ikke kan lade være med at tænke på ”mulige indsigelser fra eksperter”, der har bedre styr på detaljerne end han selv. Prøv lige at forestille dig, hvis en håndfuld af verdens mere brovtende statsoverhoveder også havde sådanne intellektuelle kvababbelser. Er der egentlig nogen, der har fortalt stakkels Habermas, at han i langt de fleste tilfælde rent faktisk er eksperten?

Tag bare Habermas’ idé om nytten af den demokratiske dialog, som han igen og igen forsvarer gennem sit lange forfatterskab. Hvor er det dog egentlig genialt. Og lige nu har vi vel om noget brug for at lade os lede af den rationelle kommunikation, som filosoffen blandt andet omtaler i sin såkaldte universalpragmatik: Tanken om, at meningsfuld sproglig kommunikation nødvendigvis måte rette sig efter visse normative forpligtelser såsom hensyn til sandheden, korrektheden og oprigtigheden af det, som bliver sagt.

Vil du have artiklen gratis?

Vi låser den op med det samme, hvis du tegner et prøveabonnement på Føljeton. Det koster 0 kr. de første 30 dage. Ingen binding.

Bliv abonnent

Allerede abonnent? Log ind.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12