Tænk som en klovnefisk, larm (ikke) som et oliebor

Der er noget vidunderligt magisk og nærmest mytisk ved havlyde. Forestil dig, at du i høj fart dykker ned under en kruset havoverflade, og mærk hvordan farten langsomt tages ud af kroppen, indtil du kan høre alt, hvad der foregår omkring dig. Som var du blevet trukket igennem et vakuum og ind i en ny dimension, åbner en anden verden sig, en verden der er svøbt i et tæppe af uendelige klikkende, pibende og boblende lyde.

Forestil dig så, hvordan du med ét hives tilbage til det dennesides ved lyden af et gigantisk oliebor, der stamper løs på havbunden og en langhåret, hujende surfer ved navn Ryan, der suser forbi dig og i farten hvirvler dig op fra bunden. ”Hov, jeg lå da ikke på bunden,” tænker du. Jo, du gjorde. For du er ikke et menneske, du er en klovnefisk. Men det vender vi tilbage til.

Torsdag blev et stort anlagt studie, af hvordan menneskeskabte lyde påvirker havenes økosystemer, fremlagt, og konklusionen er ganske nedslående. Lyde fra fx oliebor, fragtskibe, motorbåde og surfere støjforurener i en grad, som har langt større konsekvenser end tidligere antaget.

Vil du have artiklen gratis?

Vi låser den op med det samme, hvis du tegner et prøveabonnement på Føljeton. Det koster 0 kr. de første 30 dage. Ingen binding.

Bliv abonnent

Allerede abonnent? Log ind.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12