Smerte skelner ikke mellem folk
Naveed Baig har siden sin ansættelse på Rigshospitalet i 2006 været Danmarks eneste hospitalsimam. Stille og roligt og uden nogen former for billedmæssigt eller lydligt effektjageri følger dokumentaren Imamen på Riget Baig i hans sjælesorgsarbejde, og gennem ham møder vi en række patienter og pårørende, som søger svar og forklaringer, der ikke lige er inden for rækkevidde. Oliver Stilling har set dokumentaren.