Skibet er ladet med lidelse

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Den tyske filosof Arthur Schopenhauer gav ikke meget for sin samtidige kollega G.W.F. Hegel. Faktisk var Schopenhauer så overbevist om, at han havde fat i den lange ende, at han lavede en lumsk plan, der skulle sætte Hegel til vægs. Da han blev ansat som lektor på Humboldt-Universität zu Berlin, bebudede Schopenhauer, at han ville afvikle sine forelæsninger på samme tidspunkt som Hegel, der ellers var universitetets store filosofiske stjerne. For som han forklarede til dekanen: “Det mest passende er vel den time, hvor Hr. Professor Hegel afholder sit hovedkollokvium.“ Desværre viste planen sig dog hurtigt at give bagslag. Ingen af de studerende gad dukke op til Schopenhauers forelæsninger, når nu de i stedet kunne tage hen og høre Hegel. Tilbage stod Schopenhauer blot endnu mere forsmået end før. For selvom han nok mente at have de rigtige idéer, var de store armbevægelser ikke særligt gennemtænkte.
Det gør lidt ondt at indrømme, men meget kunne tyde på, at Danmark er kommet til at lave en Arthur Schopenhauer. Da et bredt politisk flertal sidste år besluttede at sende at sende fregatten Esbern Snare til Guineabugten for at afskrække pirater, skortede det ikke på fanfarer. Den danske fregat skulle sende et tydeligt signal om, at Danmark ikke tolererer angreb på den civile skibsfart. Desværre manglede der bare noget helt afgørende: En plan for, hvad man skulle gøre i et worst-case-scenarie, hvor pirater rent faktisk blev pågrebet. Esbern Snare tog afsted, uden regeringen havde lavet en forhåndsaftale om udlevering med de lokale lande. Og snart befandt man sig på juridisk dybt vand. Nok var intentionen god, men armbevægelserne stod ikke mål med virkeligheden.
En ildkamp den 24. november førte til, at Esbern Snare nu havde fire døde samt fire overlevende formodede pirater ombord. Og eftersom regeringen ikke havde udvist rettidig omhu og planlagt efter et sådant scenarie, sad Danmark nu i saksen. De tilbageholdte pirater kunne ikke udleveres til nærområderne i Afrika, hvorfor en eventuel straffesag nu skulle føres herhjemme. Det havde dog aldrig været intentionen at hive pirater fra Guineabugten med hjem til Danmark. Fregatten skulle blot agere omsejlende fugleskræmsel. Esbern Snare blev kort fortalt fanget i et diplomatisk limbo. Situationen blev ikke mindre bizar, da Forsvaret i begyndelsen af december kunne oplyse, at de overlevende formodede pirater havde fået lov til at ringe hjem, ligesom der var blevet afholdt juleklip og bagning af æbleskiver – alt imens de fire døde pirater endnu lå i kølerummet.