Mystiske steder og tågede tilstande

Det sker så sjældent, at det næsten kan tage pusten fra én, når man pludselig hopper op på cyklen en morgen og intet kan se frem for sig. Når hele byen indhylles i nebuløs grå, og alting pludselig er ude af syne.

Som byboer er tågen noget af det eneste mystiske natur, der kan sive ind i den ellers enormt affortryllede by. Og i et land, der er sparsom på vild natur, er det én af de få hændelser, der stadig kan få verden til at synes fortryllet for en stund. Pludselig befinder man sig uden for tid og sted, landskabet bliver tidløst, og man kunne befinde sig århundreder tilbage i tiden. Det hele føles både gammelt og fremmed, uanset hvor velbevandret man er, der hvor man befinder sig.

Maleren Claude Monet (1840-1926), der malede næsten 100 malerier af forskelligartet tåge i London, har engang sagt, at “uden sin tåge ville [byen] ikke være smuk”. Men tågen forsvinder, både herhjemme og på verdensplan. Og med den forsvinder en af de fineste og mest mystiske naturfænomener, vi har.

I dag skal det handle om tåge, mystisk natur og tabet af den.