Regeringens klimaindsats: fakta eller fornemmelser?

Jakob Ellemann-Jensen, Lars Løkke Rasmussen og Eva Kjer Hansen foran Christian XI’s Palæ, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterer nye ministre for dronningen på Amalienborg Slot, onsdag formiddag den 2. maj 2018.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
I april havde statsminister Lars Løkke Rasmussen, energi-, forsynings- og klimaminister Christian Lilleholt og Venstres daværende politiske ordfører, Uffe Ellemann-Jensens nu voksne søn Jakob (som i mellemtiden er blevet forfremmet til miljø- og fødevareminister), en bemærkelsesværdig kronik i Berlingske. Den handlede blandt andet om, hvor ufatteligt grønt et parti Venstre er, når det kommer til stykket, og at folk, der beskylder partiets klimapolitik for at være helt sort, gør regning uden vært. ”Danmark er i dag anerkendt verden over som en af verdens førende klimanationer. Vi kan bryste os af en lang række førstepladser, når det gælder grøn omstilling. Det gør os stolte,” skrev det lille triumvirat. Og lidt længere nede kronikken: ”Der er med andre ord rigtig god grund til at sige: Sådan, Danmark!”
Mennesker er generelt gode til at stikke blår i øjnene på sig selv; en god indbildningskraft er en del af vores selvopretholdelsesdrift – ellers ville det være svært at komme ud af sengen for en hel del af os. Det er psykologi og er, hvad det er. Værre er det naturligvis, hvis man lyver for andre – for eksempel vælgermassen – og i disse år, hvor verden ser en amerikansk præsident sætte nye standarder for åbenlys løgnagtighed, skulle man tro, at det var vigtigt for toneangivende politikere at gå den modsatte vej og i videst mulig udstrækning holde sig til sandheden.
Desværre lader det til, at det stik modsatte er tilfældet, når Lars Løkke Rasmussen eksempelvis i Folketingets afslutningsdebat forleden stiller sig op og siger, at ”jeg har ikke ikke sagt, at vi er lige så grønne som tidligere regeringer. Jeg har sagt, at vi er grønnere”.