Putin frygter kvinderne
Med fire måneder til præsidentvalget har den regerende Forenede Rusland-leder fået en ny – og muligvis den største – hovedpine: Hustruerne til de mænd, der ufrivilligt er tvunget til frontlinjen på ubestemt tid. På 106-årsdagen for Oktoberrevolutionen samlede en række af kvinderne sig på Teatralnaya Square i Moskva for at få deres ægtefæller hjem – men også få udbetalt mændenes løn, som regeringen hidtil har holdt tilbage.
Politiet stoppede hurtigt demonstrationerne, men fra Kremls side forsøger man ikke at anholde kvinderne. Nej, taktikken er en anden: At give dem det, de beder om. Putins stab har opfordret regionerne om at “anstrenge sig” for at udbetale lønsummerne “så fuldt ud som muligt, hurtigt og uden bureaukrati,” oplyser kilder til det russiske oppositionsmedie Verstka.
Putin vil for alt i verden undgå at kvinderne ødelægger hans allerede dårlige image. For som openDemocracy skriver, er de efterhånden de “eneste legitime kritikere af militæret”, mens alle andre bliver slået ned på.
+ Meningsmålingerne er lige så utroværdige som altid: 82 pct. af de adspurgte mener i en ny undersøgelse, at Putin skal blive siddende på præsidentposten.
++ Russiske kvinder afslører, hvordan militærnægtende mænd bliver tvunget nøgne, sultet og tilbageholdt til de betaler sig fra løsladelse.
+++ The Dial: Sådan bliver du en god soldaterhustru.
++++ Uddrag af Svetlanas Aleksijevitjs Krigen har ikke et kvindeligt ansigt (1985).