Der gror et paradoks inde i René Christensen
René Christensen vil gerne være borgmester i Guldborgsund. Men hvorfor? Som finansordfører i Dansk Folkeparti har han lige nu en afgørende stemme i forhandlingerne om næste års finanslov. En borgmesterpost vil fratage ham den magtfulde position. Føljetons Andreas Terp har mødt en mand, der insisterer på at være et paradoks: Han vil både være pragmatiker og kompromisløs værdikriger. Han vil være toppolitiker, men insisterer på, at han i højere grad er automekaniker. Og han vil hellere styre Falsters finanser end Rigets finanser.