Og så losser vi!

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix. Denmark’s coach Kasper Hjulmand during the national football team’s training at Parken Stadium, Copenhagen, Friday Sep. 4, 2020.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Findes der mon en mere dansk historie end udskiftningen af Åge Hareide? Den nu forhenværende træner for det danske herrelandshold gjorde på papiret alt, hvad han kunne. Under nordmandens ledelse var landsholdet ubesejret i hele 34 kampe i streg, ligesom man fik kvalificeret sig til både VM- og EM-slutrunden. Siden 1979 har Danmark heller ikke scoret så mange mål, lukket så få mål ind og høstet så mange point i snit, som man har gjort med Hareide ved roret. Målt på alle rimelige parametre har Hareide været en bragende succes.
Men det var altså ikke nok for klaphatte-korpset ovre hos Dansk Boldspil-Union (DBU). Hareide fik Danmark til at spille for kedelig fodbold, lød en hyppig kritik. Tingene blev (betalingsmur) for simple, der manglede de flydende pasninger og smukke afslutninger, som kunne få fat i folkedybet. Entusiasmen for landsholdet manglede simpelthen. En ny træner måtte være løsningen. Ud med Hareide, ind med Kasper Hjulmand, der ynder at spille i offensive 4-3-3-systemer og taler om Ajax og Barcelona som de hold, der har givet ham hans ”fodboldmæssige vækkelse”. Flot skal det være. Foldbold tilhører jo drømmerne.
Nu er det ikke fordi, vi på forhånd skal dødsdømme det nye trænerprojekt – heller ikke selvom det altså blev til et 2-0 nederlag til Belgien i weekendens debut. Det kan meget vel være, at resultaterne bliver bedre, når en Hjulmand kører bussen. Vi forstår også godt ønsket om, at spillet skal være besnærende. Men at man med fuldt overlæg kaster en allerede velsmurt maskine på porten, har vi svært ved at se logikken i. Det er netop det, der er så typisk dansk: Selv når alting går forrygende skal vi nok finde et ubetydeligt hår i suppen. Stakkels Åge Hareide.