Nationalister forener eder
Intet er blevet mere strømlinet end nationalisme i løbet af de sidste 20 år: Globaliseringen har mærkeligt nok homogeniseret alle de nationalistiske partier. Ja, det kan måske lyde paradoksalt, for politisk nationalisme er jo dyrkelse af forskelle, ikke? Men mønsteret træder tydeligere og tydeligere frem: Fra kyst til kyst runger efterhånden den næsten samme pop-schlager om hjemstavnskærlighed, slægtsbånd og truet stolthed.
Lyt efter og du vil opdage, at nationalister lyder påfaldende ens på kryds og tværs af sprog, kultur og skikke. Når man først opdager, hvor næsten kopiband-agtigt ens det lyder, når nationalistiske politikere besynger lige præcis deres egen egenart – med stort set samme formuleringer – er det svært at slippe forestillingen om, at nationalismen er blevet den mest grænseoverskridende bevægelse i dagens verden. En sådan forestilling er der i hvert fald nationalister, som er begyndt at arbejde målrettet med.
Engang lød kampråbet blandt de fattigste, de overflødige og de udstødte: ”Proletarer i alle Lande, forener Eder”. Det var dengang for mange, mange år siden, hvor venstrefløjen formåede at mobilisere de vrede og de frustrerede. I dag har en begavet, ja, en djævelsk begavet iscenesætter ved navn Stephen Bannon formået at vride ordene rundt på hovedet, så de snarere kan formuleres i en opdateret version som: ”Nationalister i alle lande, forener eder og forbandelser”.