Mere far

Go Nakamura/Reuters/Ritzau Scanpix
Amerikanske millennial-fædre ser deres børn meget mere, end fædre tidligere har gjort. Mere end dobbelt så meget som deres egen far og firedobbelt så meget som deres bedstefar. Nogle gør det, fordi de simpelthen elsker deres børn, andre, fordi de er bange for, at deres børn ikke får en god fremtid uden samværet, og endnu andre, fordi den generelle socialisering er faldet. Den amerikanske forfatter og journalist Derek Thompson udlægger de forskellige forklaringer på sin Substack, men minder også om, at mor stadig tager størstedelen af ansvaret.