Du bliver stresset af at være arbejdsløs
Halvdelen af alle arbejdsløse danskere lever med stress. I forhold til folk i arbejde bliver over dobbelt så mange ledige ramt af folkesygdommen. I mange tilfælde bunder stressfaktoren i, at man som borger uden for arbejdsmarkedet bliver presset af systemet, som stiller krav, der kan synes helt umulige at opfylde. Stress bremser folks potentiale og kan udløse andre psykiatriske lidelser, der blot fastholder folk i systemets tvinge. Men hvordan knækkes kurven? I en række artikler vil Føljeton dykke ned i forskellige menneskers historier for at undersøge, hvad den systembetingede stress kommer af, og hvordan den viser sig.