Lokaldemokratiet lever i Eskilstrup

Railway Station in Eskilstrup, Falster, Denmark – photo: Mogens Engelund
Det er en helt almindelig onsdag aften, og indbyggerne i Eskilstrup er kommet af huse. Årsagen er, at alle Guldborgsunds borgmesterkandidater er i byen for at diskutere fremtiden for sydhavskommunen. Men der mangler én. Dansk Folkepartis René Christensen har meldt afbud og sendt en stedfortræder. Det giver anledning til en del hvisken i krogene. Vi finder forklaringen i et læserbrev i Lolland-Falsters Folketidende, som opsummerer, hvorfor René Christensen måske vinder valget. Og hvorfor han måske taber. Andreas Terps guldrandede serie om Dansk Folkepartis kamp på Sydhavsøerne fortsætter.
”Den går ikke, René Christensen.” Overskriften står med store bogstaver øverst på debatsiderne i Lolland-Falsters lokale avis Folketidende d. 30. oktober. Indlægget er skrevet af Børge Eibye fra Stubbekøbing, og hans læserbrev indkapsler på mange måder det, der er René Christensens svaghed og styrke i kampen om borgmesterposten i Guldborgsund Kommune.
”Det her er lokalpolitik og ikke ‘Borgen’. Den form for spin, du lægger for dagen, er ’no go’ her i Stubbekøbing,” begynder Børge Eibye henvendt til René Christensen. Lidt senere fortsætter han: ”For det første bryder jeg mig ikke om jeres mange dobbeltmandater, som for mig er pengemaskiner. For det andet er dit parti rundet af Glistrups fremskridtsparti, hvilket klart kommer til udtryk i DF’s Meld- og Feld-sag, som EU undersøger.”
Her har vi endnu en brik i René Christensen-paradokset. Muligheden for at han kan blive Danmarks første Dansk Folkeparti-borgmester både styrkes og svækkes af, at han er så højt på strå på Christiansborg. For selvfølgelig er der mange, der mener, at René Christensen har talt Syddanmarks sag inde i Folketinget. Men der er lige så mange, der mener, at René Christensen har tabt jordforbindelsen og er blevet karrierepolitiker. René Christensen bliver fanget af den politikerlede, der hersker mod rigets lovgivere i København. Han bliver smudset ind i sit partis landspolitiske skandaler, som MELD og FELD, skønt han i teorien ikke har noget med dem at gøre. For René Christensen er det en gave og en forbandelse at være så højt placeret i partiet.