Litteratur kan godt vælte træer

TOPSHOT – A woman looks at books at Mao’s bookstore, one of the oldest bookstores in Hanoi, on February 22, 2021. (Photo by Manan VATSYAYANA / AFP)

Hvis et træ falder ned i en skovbund og ingen hører det, har det da sagt en lyd? Nogenlunde sådan lyder et af de irriterende filosofiske tankeeksperimenter, der kan sende landets studentikose typer ud i timelange diskussioner. Spørgsmålet er dog reelt nok. Hvilken værdi har de ting, vi ikke kan eller vil anerkende? Forhåbentlig en smule, for ellers ser det sort ud for litteraturen. I hvert fald hvis vi skal tro forfatter og litterat Lars Theil Münster, der i Weekendavisen postulerer (betalingsmur), at nej, litteraturen kan ikke redde verden.

Tager man udsagnet på ordet, vil vi nok være tilbøjelige til at give ham ret. Når tredje verdenskrig bryder ud, og verdens stormagter forsøger at atombombe hinanden, vil vi finde noget andet at gemme os bag end Tolstojs Krig og fred. Det er dog ikke der, Münster vil hen. Litteraten mener snarere, at landets andre litterater er begyndt at oversælge (klima)litteraturens rolle. Når klimaet skal reddes, kan sprog ikke stå mål med flyafgifter, og i øvrigt har en (uspecificeret) undersøgelse afvist, at ”klimalitteratur skulle have nogen effekt i forhold til at kunne overbevise skeptikere om truslen fra klimaforandringerne”. Så vidt vi ved, er der intet – mindst af alt ord – der kan overbevise de mest fanatiske klimaskeptikere. Men kan det virkelig passe, at det samme gælder for de mindre faktaresistente læsere?

Ja, mener Münster: ”politisk engagement og litteraturlæsning [er] for de fleste mennesker ikke noget, der harmonerer umiddelbart med hinanden.” Han peger på, at de fleste læser for at blive underholdt og have tid til sig selv, mens det kun er ”et eksklusivt mindretal” på 25 pct., der læser for at blive klogere på ”mennesker, kultur og samfund”. Vi har før indrømmet, at vi ikke er de store talknusere, men så vidt vi ved, er en fjerdedel ikke det, man ville kalde et eksklusivt mindretal – tænk bare, hvor ked af det Jakob Ellemann-Jensen ville blive, hvis nogen fortalte ham, at han med sine 12,5 pct. af vælgerne ikke var leder af et bredt parti for folk i gummistøvler og sikkerhedssko, men kultleder i et eksklusivt mindretal.

Vil du have artiklen gratis?

Vi låser den op med det samme, hvis du tegner et prøveabonnement på Føljeton. Det koster 0 kr. de første 30 dage. Ingen binding.

Bliv abonnent

Allerede abonnent? Log ind.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12