Kære læser

Kunst som kriseknuser

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

På side 50 af det nye regeringsgrundlag “Ansvar for Danmark”, der udkom ved årsskiftet, sidestilles kunst og kultur med andre erhverv som en livsnødvendig løsning på klima-, trivsels- og velfærdskrisen. Det sker under den ellers ikke så oprørske overskrift “kultur og kirke”.

Sidestillingen tegner et billede af, at Moderaterne har fået indført meget af deres kulturpolitik fra valgkampen med ambitioner om at opruste og udfolde kulturen. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har tillid til, at vi som samfund – og sammen med vor tids kulturpersoner – kan løse kriserne. “Ville det være så forfærdeligt og nyskabende […], hvis man bad vores fremmeste forfattere, kunstnere, musikere, tænkere, lyrikere og malere om at give deres perspektiv på, hvordan vi løser de udfordringer, vi står overfor,” spørger han retorisk i DR’s podcast Slotsholmen.

Og nej, det er hverken en forfærdelig eller nyskabende tanke – eller forfærdeligt nyskabende. Både i civilsamfundet og psykiatrien har man længe talt om at tage kulturen alvorligt som en del af den forebyggende behandling. Og nu er Kulturministeriet altså kommet på banen: Kultur skal også opleves af folk uden for de danske kulturenklaver, og kunst skal være af alle for alle. I et forsøg på at gøre kunsten mere inkluderende og mangfoldig, vil regeringen derfor udstede et kulturpas til 45.000 unge mennesker uden job eller uddannelse, som skal give gratis adgang til kunst- og kulturbegivenheder.

Vil du have artiklen gratis?

Vi låser den op med det samme, hvis du tegner et prøveabonnement på Føljeton. Det koster 0 kr. de første 30 dage. Ingen binding.

Bliv abonnent

Allerede abonnent? Log ind.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12