Kontroltab i sosseland

(ARKIV) Finansminister Nicolai Wammen, statsminister Mette Frederiksen og stabschef Martin Rossen før mødestart af regeringsseminar på Marienborg i Kongens Lyngby, torsdag den 15. august 2019.Mette Frederiksens greb om statsadministrationen er det, Venstre har drømt om at gøre, siger Søren Gade. Partifællen Sophie Løhde deler ikke samme begejstring. Det skriver Ritzau, onsdag den 25. december 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Der er ikke meget sex over det på papiret. Udligningsreform. Kan du næsten komme på et værre ord? Udligning er noget, der sker, når du i et kort øjeblik af lykke tror, at dit fodboldhold er ved at vinde. Reform er et tørt ord for noget, der fungerer i teorien, men gør alting værre i praksis. Sæt så ”kommunal” foran ”udligningsreform,” og du har et begreb så kedeligt, at det kan få selv den tørreste embedssnegl på Slotsholmen til at dratte om ved hæve/sænke-bordet.
Så vi skal da gerne indrømme, at det kommer som lidt af en overraskelse for os, at forhandlingerne om kommunernes økonomi er sprunget i luften, som var det et actionpacked sideprojekt instrueret af Quentin Tarantino. Et tilsyneladende bureaukratisk stykke forhandlingsarbejde er endt med flere læk, ondt blod og nye beskyldninger om et socialdemokratisk forsøg på at smadre det objektive embedsapparat.
Det startede ellers normalt nok. Den socialdemokratiske regering har lagt et udspil frem, hvor de foreslår, at de rige bykommuner skal give noget mere til de fattige landkommuner. Nogle kritikere mente, at socialdemokraterne i for høj grad tilgodeser deres egne borgmestre, andre mener at der ikke er gennemsigtighed nok i det politiske regnestykke, og i går sendte 40 borgmestre et brev, der indeholder deres utilfredshed med planen. Så langt så godt. Det virker alt sammen meget normalt og Christiansborg-agtigt.