Kan milliardærerne redde verden?

Fabrice Coffrini/AFP/Ritzau Scanpix

I disse dage befinder verdenseliten sig på World Economic Forum i de schweiziske alper, hvor kunstig intelligens, fred i Ukraine og krigen i Gaza er på dagsordenen.

Den årlige begivenhed byder på mange faste traditioner. Først kommer den såkaldte Global Risks Report, der identificerer kortsigtede og langsigtede sikkerhedstrusler. I år topper AI-genereret disinformation og ekstremt vejr listen. Dernæst kommer tvivlen, om hvorvidt topmødet egentlig kan løse nogle af de problemer. Nok ikke, mener Financial Times.

+ Politico inddeler deltagerne i skurke og dukse.

++ Og så er der de superrige, som vil redde verden. “Vores anmodning er enkel: Vi beder jer om at beskatte os, de allerrigeste i samfundet,” skriver blandt andre Succession-skuespiller Brian Cox (der endnu engang beviser, at han ikke er fan af method acting), Disneyarving Abigail Disney og Valerie Rockefeller i et åbent brev til verdens ledere. Vi håber, at beskeden når frem med privatflyet til Davos.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12