Kan man være imod abort og samtidig give uvildig vejledning?
I tirsdagens føljeton talte vi med Mødrehjælpen, der tilbyder uvildig abortrådgivning til kvinder før og efter en eventuel provokeret abort. I dag taler vi med abortrådgivningen Abortlinien, der drives af kristne abortmodstandere fra foreningen Retten til Liv. Men kan man være abortmodstander og samtidig drive neutral rådgivning? Og hvor vigtigt er det at gøre sin holdning klar fra start? Det undersøger vi i dag i føljetonen om psykiske følger af provokeret abort.