Ikke-vestlig, ikke velkommen

Yiannis Kourtoglou/Reuters/Ritzau Scanpix
Har integrationen virkelig slået fejl? En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 73 pct. af 25-årige med “ikke-vestlig” baggrund enten har eller er i gang med at gennemføre en uddannelse. Det er en fremgang på 22 procentpoint over 20 år, som næsten lukker kløften til de 77 pct. af 25-årige med dansk oprindelse, der har gjort det samme.
Nyheden er positiv, men begrebet “ikke-vestlig” er et tveægget sværd. Kategorien har selvfølgelig gjort det muligt at gennemføre en undersøgelse, som korrigerer den offentlige debats hyppige dæmonisering af herboende med oprindelse i lande uden for Europa. Samtidig virker det besynderligt endnu engang at samle en mangfoldig flok mennesker under det ene fællestræk, at de ikke tilhører en diffus kategori som “vestlig.”
Den martinikanske filosof Frantz Fanon – som vi for nyligt har behandlet i en sommerskole – skrev i værket Sort Hud, Hvide Masker (1952) om “la zone de non-être,” eller den ikke-værende zone, som han kaldte en “ekstraordinært steril og gold region.” Begrebet indkapsler skyggetilværelsen, som racialiserede individer er henvist til i en kolonial virkelighed. Den, der befinder sig i zonen, defineres ud fra de kategorier, de ikke tilhører: Hvid, kristen, europæisk, rationel.