Igen, igen: USA annoncerer ny milliardtold på varer fra Kina
. I nat, dansk tid, meddelte USA’s handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, at en række kinesiske varer vil blive pålagt nye toldsatser på 200 milliarder dollars. Dermed optrappes den igangværende handelskrig mellem verdens to største økonomier. Ifølge Trump-administrationen har forhandlingerne med Kina indtil nu ikke båret frugt, og derfor sættes der yderligere ind. Blandt de kinesiske varer på den nye liste er tobak, kul, dyrefoder, elektronik og kemikalier.