Anmeldelse

I egen ret

Berthe Morisot, Foran vippespejlet, 1890.

Kunstmuseet Ordrupgaards udstilling med impressionismens oversete kvinder er nøjsomt kurateret og genialt formidlet. Og helt tilpas radikal.

Édouard Manets Frokost i det grønne har aldrig sagt mig så meget. Eller, selvfølgelig siger det mig noget, men det noget er bare ikke en hel del. Det færdige maleri hænger på Musée d’Orsay i Paris i bunden af den faste impressionistsamling, hvor jeg må indrømme, at jeg ikke dvælede så meget ved Manet, som jeg gjorde Henri Fantin-Latours underlige gruppemalerier, der hænger i samme rum. Fx Hommage à Delacroix, hvor man bliver nidstirret af en gruppe mænd, bl.a. Charles Baudelaire, Fantin-Latour selv og den førnævnte Manet. I hvert fald var det først, da jeg så et forstudie til Frokost i det grønne i museet Ordrupgaards kælder, at det for alvor slog klik.

Manets forstudie er det første maleri udstillet på Ordrupgaards nyeste udstilling Impressionismen og dens oversete kvinder, hvilket instinktivt føles kontrafaktisk. Hvorfor skal et værk af en af impressionismens mest sete mænd åbne ballet?

Frokost i det grønne forestiller tre figurer siddende på et tæppe i en frodig skov. Bag dem i skovbrynet sidder en kvinde på hug iført en hvid togalignende kjole, men det er ikke hende, der er interessant. På picnictæppet sidder to mænd og en kvinde. Begge mændene er iført almindeligt tøj, den ene har endda en hat på med en kvast, som var tilegnet hjemmebrug. Kvinden er nøgen. Billedet blev afvist på Salonen, den officielle kunstudstilling afholdt af Académie des Beaux-Arts, og fik dermed plads på Salon des Refusées, De Afvistes Salon.

Vil du have artiklen gratis?

Vi låser den op med det samme, hvis du tegner et prøveabonnement på Føljeton. Det koster 0 kr. de første 30 dage. Ingen binding.

Bliv abonnent

Allerede abonnent? Log ind.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12