Den 17. maj 2017 afleverede en nabo et lille rålam (en lille Bambi) til Anne Albjerg ved hende og mandens landejendom ved Oure på Sydfyn. Lammet var i en meget dårlig forfatning og dehydreret – og vel næsten døden nær. Dagen efter blev lammets mor fundet død et par hundrede meter væk fra grunden – kørt ihjel af en bil. Noget skulle gøres omgående i et forsøg på at redde lammet, og ægteparret, som er tidligere landmænd, tog den svære og uvante opgave på sig.