Sosserne presser sig højre om Venstre
Alene betegnelserne – ‘strammere’ og ‘slappere’ – har hidtil afgjort slaget: De venstresnoede ‘slappere’ i udlændingepolitikken har konsekvent tabt til højrefløjsernes ‘strammere’. Men nu forsøger Socialdemokratiet sig med en ny strategi: Det gamle arbejderparti kræver endnu hårdere regler for statsborgerskab, end selv Inger Støjberg (V) vil være med til.