Har regeringen en handlingsplan mod sig selv?

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Det har været en god uge for fremmedfjendskheden i Danmark. Okay, den tager vi lige forfra: Det har været en god uge for bekæmpelsen af fremmedfjendskhed i Danmark. Mandag meddelte regeringen og finanslovens støttepartier, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, at man vil bruge en endnu uspecificeret mængde penge fra finansloven 2022 på en handlingsplan mod racisme. Tirsdag præsenterede regeringen og formand for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein, en handlingsplan mod antisemistisme. Og fredag annoncerede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at man nedsætter en kommission til bekæmpelsen af social kontrol.
Halleluja, racismen er aflyst og sociale gnidninger er snart en saga blot. Okay, vi ved godt, du er for gammel i gårde til at drage dén konklusion, men når man kigger på regeringens plan for bekæmpelse af jødehad i Danmark, er der faktisk grund til optimisme. Den er udformet i samarbejde med det berørte minoritetsfællesskab, den understreger vigtigheden af uddannelse og forebyggelse, og retorisk lægger den ikke fingre imellem; antisemitismen findes i Danmark, og den skal bekæmpes.
Helt så herligt ser det dog ikke ud, når det kommer til handlingsplanen mod racisme. Bevares, indholdet er ikke på plads endnu, men at dømme ud fra aftaleparternes indledende danseopvisning, er der ikke grund til uforbeholden optimisme: Det er meget svært at få regeringen til at sige, hvem man vil beskytte – og mod hvad. I pressemeddelelsen nævnes hadforbrydelser igen og igen, men som en anden Lord Voldemort er racismens udøvere og ofre blevet dem, der ikke må benævnes.