Grådighedens banalitet

(ARKIV) Mønter i Nationalbanken., tyvere . Tirsdag d. 8. november 2016. Med ti nye forslag vil Socialdemokratiet gå til kamp mod de omstridte kviklån, hvis partiet vinder det kommende folketingsvalg, skriver Politiken. Det skriver Ritzau, tirsdag den 31. juli 2018.. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix)
Bank- og finansmænd har snydt de europæiske statskasser for mindst 410 mia. kroner. Tilbage står de europæiske skatteborgere med deres vrede og spørgsmålet om, hvordan en gruppe menneske kan være så moralsk afdankede. På Føljeton har vi genlæst filosoffen Hannah Arendt for at prøve at forstå, hvad der driver de mange banditter i habitter. Svaret er ikke banalt. Svaret er grådighedens banalitet.
Som apokalypsens fjerde rytter dukkede nyheden om den svimlende millardsvindel op i aviser over hele Europa.
Et netværk af finansmænd og storbanker har plyndret de europæiske statskasser for mindst 410 mia. kroner, og journalisterne bag afsløringerne påpeger, at meget tyder på, at de stadig er i gang med at udnytte deres forbryderiske fidus, hvor de gennem fifleri med udbytteskat trækker penge ud af statskasser, som resten af de europæiske borgere har knoklet sig til.
Det er den slags nyheder, der kan give én mavesår i utide af bare vrede. Men mange kan nok heller ikke sige sig fri for at være blevet ramt af en undren: Hvordan har så mange mennesker kunnet finde på at gøre noget, der er så åbenlyst forkert? Er de simpelthen grådige i deres grundvold? Er de måske ligefrem onde?