Generationsskifte
Hamas får en stor del af sin støtte gennem kryptovaluta, og Israels regering har nu rigmænd fra Wall Street og Hollywood bag sig. I interne dokumenter, som mediet Semafor har set, forsøger underholdningsmogulen Ari Emanuel og CNN-ejer David Zaslav i en millionkampagne at få mediebilledet skubbet mod at “definere Hamas som en terrororganisation” – der ifølge artiklens journalist Ben Smith er et udtryk for deres desperate kamp mod en befolkning, der i mindre og mindre grad støtter Israel.
Det bekræfter nye meningsmålinger fra USA: I det hele taget favoriserer den offentlige holdning Israel, mens den siden 2019 alligevel har været støt dalende på tværs af alder. Ser man nærmere ind i tallene, slipper man dog ikke for generationsforskelle: De ældre støtter Israel og omvendt – og ikke så overraskende er holdningerne om ofrene stærkere end om regeringerne. Man føler mere med det palæstinensiske folk end med Hamas.
+ Den britiske premierminister Rishi Sunak står over for en skæbneuge, efter indenrigsminister Suella Braverman har sagt, at Palæstina-demonstrationer er lig “hadmarcher”.