G-U-D står for Glad Uden Druk

At alkoholisme er en folkesygdom, der kan ramme alle, er for længst accepteret. Næsten da. For mens de fleste har forliget sig med, at sygdommen er blind for social baggrund og køn, er det stadig ikke bredt anerkendt, at den også slår ned i alle aldersgrupper. Føljeton har talt med tre unge alkoholikere og været til AA-møde, hvor den yngste deltager ikke var mere end 17 år. Illustrationer: Michael Rytz
Seks kvinder i alle aldre sidder stuvet sammen om et lille bord på Cortado Kaffebar på Nørrebros Runddel i København. Umiddelbart har de ikke andet end deres køn tilfælles. Én beklager sig over sit studie. Et par stykker snakker højlydt om regnen, der har forsinket dem. Andre sammenligner strikkemønstre, og en enkelt ung kvinde med lyst hår sidder lidt tilbagetrukket og med sin rygsæk på skødet, mens hun følger de andre med øjnene. Hun hedder Cecilie, er 23 år og den yngste i gruppen. Foruden det er hun også den af kvinderne, der har været med i AA (Anonyme Alkoholikere) i kortest tid. Hun har været ædru siden maj og har endnu ikke fortalt særlig mange i sin omgangskreds uden for AA om sin alkoholisme. Men hun vil gerne tale med Føljeton. Hun siger det næsten spørgende, men før hun når at fortælle ret meget, ringer hendes telefon, og hun forsvinder fra bordet.
Alle navne på AA’ere, der optræder i artiklen, er opdigtede. Det skyldes ikke, at de ikke vil stå frem med deres historier, men at netop medlemmernes anonymitet er et grundprincip i AA. På deres hjemmeside har de opridset tre hovedårsager:
1. Vi har lært af egen erfaring, at den aktive alkoholiker vil undgå enhver form for hjælp, som kan afsløre hans eller hendes identitet.