Fast plads på forsiden
Frihedsbrevet og DR har de seneste måneder afsløret, hvordan Novo Nordisk har holdt rækkevis af hemmelige møder med embedstoppen i Kalundborg Kommune. ‘Novo-sponsorater’, ‘køb og salg af jord’ og ‘kvalitet i folkeskolen’, fremgår af dagsordenerne, og det er ikke altsammen noget, man forbinder med en medicinalgigant.
Men på en måde kan det ikke komme bag på nogen, at pengene ender “overalt”, når virksomhedens overskud nu er på 102 milliarder kroner. Ikke bare i sundhedssektoren, hvor forskere bliver betalt for at rose Wegovy-slankemidlet, men altså også i embedsværket, hvor svingdøren til Novo længe har stået pivåben.
+ “Når det går godt, så kommer chefen på forsiden, men det er også sådan, når det ikke går så godt. Derfor er jeg bare glad for, at det går godt,” lød det fra administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen, da han i december blev kåret som årets person af Financial Times. Som magtforsker Christoph Ellersgaard ville sige det: Novo Nordisk er blevet for store til at fejle.
++ Novos arbejdsstyrke voksede med 25 pct. i 2023 – og bankanalytikere forventer ligeledes, at medicinalvirksomheden vækster 25 pct. i år.