Molière Ex Machina

Premieren på Versailles. Stephanie Lecocq/Reuters/Ritzau Scanpix
“KI har en superkraft: Evnen til at lagre alt, hvad Molière skrev, og alt, hvad Molière læste. Det kan vi mennesker ikke,” siger instruktør Mickaël Bouffard, som står bag et “nyt” værk af det franske svar på William Shakespeare, Molière, som døde i 1673. Teaterstykket er selvfølgelig ikke skrevet af Molières spøgelse, men i et samarbejde mellem den franske chatbot Le Chat og forskere på Sorbonne. The Guardian skriver om stykket, som anmeldere har kaldt både “slående, næsten foruroligende” og “en pastiche af dramatikerens værker”. Gad vide om Molière vender sig i sin grav?