Et cinematisk internet

Wikimedia Commons
“Internetfilmkunst er ikke kunst om internettet – det er internettet, der i højere grad mimer sin egen logik,” skriver Dazed Middle East om den nye form for filmkunst ‘internet cinema’ – film, der udelukkende er lavet til og i en onlinekontekst, fx Instagram. Det er dårlige og slørede billeder, der er demokratiseret og gjort tilgængelige, i forlængelse af en filmtradition, men på et utraditionelt internet: “’Internet cinema’ opererer i mange tilfælde i [dogmefilmens] rudimentære rum, men har derimod intet løfte, ingen regelbog, intet centrum at fastslå.” Essayet har nogle måneder på bagen, men er stadig læseværdigt, hvilket også gælder Dazed Middle East i det hele taget.