Er det tilladt?

Nir Elias/Reuters/Ritzau Scanpix
I weekenden optrådte der en opsigtsvækkende overskrift i Politiken: ‘Israelske soldater: Vi manglede hunde. Vi brugte palæstinensiske fanger i stedet.’ Det var et interview med to anonymiserede israelske soldater, stillet til rådighed af den israelske veteran-NGO Breaking the Silence. De fortalte om nogle af de krigsforbrydelser, de har været med til at begå under krigen i Gaza de seneste år. Den ene siger, at der ikke var nogen røde linjer oppefra i systemet. Officielt skulle de angribe Hamas-baser eller finde gidsler, men dagene gik med at hjælpe med at rive palæstinensiske huse ned.
“Hver dag gik to delinger ud på nedrivningsraids, og én deling hvilede,” fortæller de. “I starten føltes det mærkeligt. Meget forkert. Man går ind i et hjem, som tydeligvis har været beboet for nylig. Der hænger familiebilleder på væggene. Der står legetøj på gulvet. Der er tøj i skabene. Og så ødelægger man det hele.”
Pludselig bringer en af dem den israelske hærs brug af menneskeskjolde på banen: “Sådan var det også med de menneskelige skjolde. Det blev en del af rutinen. Det var forbudt, men det var hverdag for israelske styrker.” “Menneskelige skjolde?” spørger Politikens journalist. “Ja,” svarer soldaten. “Man tager en palæstinensisk civil og tvinger ham til at gå ind i bygninger eller ned i tunneler foran vores soldater for at sikre, at der ikke er sprængstoffer eller væbnede militante, der ligger på lur.”