Er det kun de små fisk, der stilles til ansvar?
Hvor går grænserne for gavegivning, bestikkelse og korruption? I 2015 var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på ferie med en af de tiltalte i landets største korruptionssag, ligesom han i 2016 holdt sommerhusferie i Skagen betalt af en af de såkaldte kvotekonger. Er modtagelse af dyre feriegaver en overtrædelse af straffeloven, eller er det bare en statsmandsopførsel, som er lidt ufin i kanten? Og hvorfor bliver den største fisk i havet ikke stillet til ansvar for sine handlinger?