En sækfuld af protester

Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Man kan protestere på mange måder. Arrangere en march, lave borgerforslag, støtte politikere og meningsdannere, du synes varetager dine holdninger. Men det kan også gøres noget nemmere. Den tyske filosof Hannah Arendt sagde det egentlig ret simpelt tilbage i slutningen af 1950’erne: Let måsen og ud på gaden – og vupti, det er en politisk aktion! Ikke mere bureaukratisk pis. Nu var det politiske ikke længere afgrænset til stemmeboksens rum. Men så igen – hvis alt er politisk, hvad gør så en reel god politisk protest?
Først og fremmest skal man sørge for at gøre opmærksom på sig selv. Det skal være noget nærmest ekstraordinært eller bare ekstremt ejendommeligt. Noget showmanship eller X-factor. Få en sjov idé og eksekver den på et meget offentligt sted. Dernæst skal man sørge for hurtigt at gribe den opmærksomhed, der bliver rettet mod én, og få den vendt mod ens sag. Især sidstnævnte er vigtigt. Ellers er man jo bare en eller anden mærkelig og formålsløs karakter i gadebilledet.
Et rigtig godt eksempel er klimaaktivister, der har smidt tomatsuppe, kartoffelmos og what not på kendte kunstværker. Der udbrød ramaskrig med det samme. Hvem elsker ikke at lade som om, de altid har gået op i vores fælles kulturarv? Billederne tog ingen skade, men alle snakkede om aktivisterne, der havde gjort det. Bl.a. fordi de bekendte kulør. Succes.