En komponist siger farvel til Amerika

Mezzosopran Anna Caroline Olesen. Stillbillede fra Farewell.

En gang i nat lagde komponisten Peter Navarro-Alonso et ret smukt nykomponeret orgelværk, FAREWELL, ud på nettet. Han spurgte Føljetons Oliver Stilling, om han ville skrive en lille tekst til. Den kommer her: “Det kan ikke være anderledes. Vi er mange, der har det som Peter Navarro-Alonso. USA betød noget for os. Vi kom der. Vi kendte nogen (det gør vi stadig). Vi besøgte steder, vi havde set på film, vi opsøgte kunst, vi havde set på plakater. Vi stod af færgen på Liberty Island. Men vi var ikke naive: Vi vidste godt, at der var flere De Forenede Stater; at alt ikke var lutter lagkage, og at hvor der er lys, er der også mørke. Ingen stjerner uden takker. Ingen striber uden flimmer. Men der må være grænser. Nogle gange må man se i øjnene, at ‘det var det’. Der var noget, og nu er det væk. Det er dramatisk og udramatisk på samme tid. Ligesom landet og ligesom Peter Navarro-Alonsos orgelværk FAREWELL. Et farvel er et farvel. Et farvel er et farvel er et farvel, ikke et på gensyn. Der er ikke noget hasta la vista her, og der er ikke noget, der haster og ‘jeg ska’ vise dig’. FAREWELL er en stille afvikling af en hengiven relation. Det er en bevægelse væk – nøgtern, men ikke uden bevægelse. Til gengæld blottet for håb. Sådan må det må være. Kan det være anderledes?”

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12