En klimaløgn kommer sjældent alene
Darren Woods har god grund til at smile. Der er snart ikke tal på, hvor mange snedige tricks den 58-årige direktør for ExxonMobil har brugt for at kunne fortsætte med at lukke lor- undskyld, olie og gas ud.
I en rapport offentliggjort mandag skriver virksomheden – der er verdens fjerdestørste CO2-udleder– at verden ikke vil kunne gennemføre den grønne omstilling “i det omfang eller efter den tidsplan”, der kræves for at nå nettonul i 2050. Selv har Woods kaldt sine rivalers klimamål for en skønhedskonkurrence. Men hvad er Exxons greenwashing så?
+ I 70- og 80’erne forudsagde Exxons egne forskere den globale opvarmning med uhyggelig præcision, men fortsatte udadtil med at afvise klimavidenskaben.
++ Exxon bruger Mickey Mouse til at overbevise børn om, at olie og gas redder verden.
+++ 2019: New Yorks statsadvokat lægger sag an mod Exxon for at skjule sit eget bidrag til klimakrisen. Exxon vandt, selvfølgelig.
++++ 2021 var et dårligt år for Exxon. I juli fanges en lobbyist på video i at fortælle, at virksomhedens klimastrategi er et PR-stunt.
+++++ Virksomheden bliver derfor smidt ud af en CO2-skat-alliance mellem sine kollegaer i olieindustrien.
++++++ Tre måneder senere beskyldes Darren Woods for at lyve over for den amerikanske kongres.
+++++++ Men Woods slår tilbage og snyder The New York Times med klimabenægtelse i bedste sendetid. Fra Emily Atkins klimanyhedsbrev Heated (betalingsmur).
++++++++ Exxon giver dig klimaskylden, men renser sig selv, forklarer studier fra Harvard.