Det digitale spøgelse

Snapchatfilter. Foto: Wikimedia Commons

15 år med Snapchat. Det startede som et flygtigt helle, men er endt som et digitalt panoptikon af lokationsdata og filtreret virkelighed. Alligevel elsker vi stadig at snappe.

I værket Om fotografi bemærker den amerikanske filosof Susan Sontag (1933-2004), at det at fotografere er en måde “at tilegne sig verden”. Da jeg i de tidlige 2010’ere oprettede en profil på Snapchat, føltes det dog som det stik modsatte. Det var et digitalt frikvarter, et party trick, hvor billedets betydning lå i dets øjeblikkelige forsvinden.

Vi sendte grynede selfies med dobbelthager og mærkelige vinkler, netop fordi vi vidste, at de ville være væk efter ti sekunder. Det var en antitese til fotografiets klassiske rolle som evighedsbevarer – det flygtige øjebliks triumf.

I dag er Snapchat-spøgelset blevet voksent. Hvad der startede som en uskyldig leg med  forsvindende billeder, har udviklet sig til en social livline – eller måske snarere en digital lænke. Snapchat er gået fra det spontane snapshot til en verden, hvor venskabers værdi tilsyneladende måles i ubrudte kæder af daglig interaktion.

Vil du have artiklen gratis?

Vi låser den op med det samme, hvis du tegner et prøveabonnement på Føljeton. Det koster 0 kr. de første 30 dage. Ingen binding.

Bliv abonnent

Allerede abonnent? Log ind.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12