Dejlige dumplings

Genna Martin/Reuters/Ritzau Scanpix
“Uanset hvad årsagerne til dumplingens globale triumf er, fylder det mig med håb. Hver gang jeg spiser afghanske mantu, argentinske empanadas eller østrigske kasnudeln, føler jeg, at disse små pakker forsøger at give mig en lille lektion i universalisme.” At dumplings er det ultimative bevis på medmenneskelighed, er en bakke, den schweiziske skribent Joseph de Weck gerne vil dø på. Underholdende lille klumme i The Guardian, hvor selv Ursula K. Le Guin bliver nævnt i forbindelse med de små dejlommer, der muligvis forener menneskeheden på tværs af landegrænser.