Bliver alt nu godt på den koreanske halvø?
Det går hurtigt og tilsyneladende også den rigtige vej mod en form for militær og politisk afspænding på den koreanske halvø. I sidste uge mødtes lederne af de to koreaer; forleden kom det frem, at Nordkorea vil løslade tre amerikanske statsborgere, som har været tilbageholdt på grund af anklager om ”fjendtlige handlinger”; og 18 republikanske kongresfolk har nomineret Trump til Nobels fredspris. Men kan vi føle os sikre på, at alt er, som det skal være?